MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

166 I Juli 1810 tilstillede Kancelliet Magistraten til Be­ tænkning en Skrivelse, hvori det var andraget, „at ikke sjelden Mangel paa Lejlighed til ved Tjeneste hos en anstændig Familie at erhverve Livets Underhold er en af de virksomste Aarsager, der bevæge Piger her i Staden til at søge Underhold paa en ulovlig og for dem selv ødelæggende Maade“. Magistraten skulde derfor opfordre Lavene til at antage Fruentimmer i Lære som Drenge og Svende. Oldermanden erklærede hertil, at Lavet kun havde liden Anvendelse for Kvinder. „Jeg frygter for, at Lavet vilde blive ligesaa slet tjent med Fruentimmer paa den foreslagne Maade, som disse med at lære en saa liden Del af Urtekramhandelen, da Øjemedet at anbringe dem til noget, hvorved de kunde ernære sig selv anstændigen og gavne Samfundet, næppe ved Handelsfaget vil vorde opnaaet. 1812 førte Urtekræmmerne Proces med Vinhand­ lerne, der vilde formene dem at sælge Vineddike. Da Kommissionen ang. Handelsberettigelser ind­ hentede Oldermandens Betænkning om adskillige Punkter, svarede denne herpaa 12. Maj 1813. I Anl. af at det skulde staa enhver frit for i sit 18. Aar at underkaste sig Svende- examen uden at have tjent som Dreng hos en Lavs­ interessent, skrev han: „Lavets Interessenter tage i Almindelighed fattige Børn i Lære og i Læretiden give dem alle Fornødenheder. I de første Aar har Hus­ bonden ingen synderlig Nytte af Drengen, der, uvant med at omgaas Vare, Vægt og Maal, ofte forvolder Tab og Skade, hvorfor Erstatning skulde haves i den større Nytte, Drengen længer hen i Tiden kunde gøre. Saadanne Drenge komme som oftest i Lære strax, efter de ere konfirmerede, og blive Svende omtrent i deres 20. Aar. Til at være en duelig Urtekræmmersvend er det ikke nok at have Kundskab om Varernes Beskaf­ fenhed og Behandlingsmaade, hvilket er det theoretiske, men det praktiske at kunne i Gærningen paa rette Maade behandle og konservere dem, hvortil udfordres en vis Færdighed, som ikke letteiig læres i en ind