MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

172 Materie, e) Kundskab om indenlandsk Maal og Vægt. f) Kundskab om de her cirkulerende Pengesorter. g) Kundskab om de Pligter, der paahvile ham med Hensyn til hans Husbonde i Særdeleshed og Lavet i Almindelighed. Ved den praktiske Prøve skulde han a) forklare sig over Varernes forskellige Godhed, b) Hvorledes de bedst behandles og konserveres, c) Kundskab om de til Handelen hørende Varer, d) Have Kundskab om den forskellige Emballage, hvori Varerne hidkomme og hvad Thara derfor godtgøres. Den udtjente S v e n d s theoretiske Prøve bestod i: a) Hente- og Vexelberegning. b) Kundskab omVexel- retter og Omgang medVexler. c) Kundskab om inden- og udenlandsk Vægt og Maal og sammes gensidige Forhold, d) Læse og skrive saavel Dansk som Tydsk, iøvrigt og deri at kunne forklare sig over en opgiven Materie, e) Handelskorrespondance i begge Sprog med fuldkommen Kundskab i Handelsgeografi, f) Forstaa at anvende det enkelte Bogholderi, g) At vide hver Stats Mynt, hvorledes den vexles samt hvilket Forhold Kursen staar til Hamborger Bank og hollandsk Kurant. Svendenes praktiske Prøve var i at a) kende alle de til Lavets Handel henhørende Varesorter og forklare sig over sammes Kvalitet og hvorledes de bedst kon­ serveres. b) Fra hvilke Steder de faas fra første Haand og hvad Thara der i Almindelighed gives, c) Forfatte en ordentlig Kalkule paa Varer fra flere Steder efter et dertil opgivet Thema. d) At kunne gøre Rede for Omgangen med Toldbodens praktiske Forretninger, for saa vidt Lavet vedkommer. Der skulde gives Drenge de to Karakterer godt og temmelig godt. Examen skulde holdes i Nærværelse af et Medlem af Magistraten, Oldermanden, 2 Bisiddere og 6 af Lavets Interessenter, foruden Drengens Prin­ cipal, dog havde denne sidste intet Votum i Henseende til de Examineredes Antagelse eller Karakter.

Made with