MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

191 drive Handel med de nævnte Varesorter, saaledes kan Magistratens Erklæring af 14. Sept. 1820, der bestemmer de Frugt- og Vildthandlerne samt Spækhøkerne til­ kommende Rettigheder, ikke være Urtekræmmerne hinderlig i at fortsætte den af dem hidtil drevne Handel“. Derved, skulde man synes, bortfaldt den de paagældende Urtekræmmere idømte Bøde, men 24. April resolverede Kancelliet, at Politirettens Dom hverken er eller kan være forandret ved denne Resolution, der blot gaar ud paa for Fremtiden at give Urtekræmmerne Adkomst til at falholde de omhandlede Varer tillige­ med de øvrige Næringslav. 2. Feb. 1824 gentog Oldermanden sin Ansøgning fra 1821 om, at Læretiden maatte forlænges til 7 Aar. Tilstanden havde ikke forbedret sig; i Aarene 1820—23 var der i Gennemsnit aarlig tilkommet 11 Interessenter, 26 Svende og 31 Lærlinge. I den ældre Tid, da Læretiden var 7 Aar, maatte Interessenterne klæde Lærlingen, hvorved der gaves fattige Forældre Lejlighed til at sætte deres Sønner i Lære, men siden Tidens Ind­ skrænkning besørge Forældrene selv Klæderne, hvorved Vejen stoppes for de Fattige til at faa deres Børn an­ bragte ad denne Vej. Samtidig indgav Oldermanden Indstilling til Kon­ gen om Afskaffelse af forskellige Misbrug i Lavet. Nogle Interessenter udlaante deres Navn til Uberettigede, andre stode i Forbindelse med Omløbere og Uberet­ tigede, der solgte Varer under Indkøbspris. End videre var det blevet almindeligt at give Nytaar til Tjenestefolk. Herom skriver Oldermanden: „Ved Re­ skript af 3. Nov. 1750 er det allern. forbudt Urtekræm­ merne og de, som handle med Urtekramvarer, at give Tilgift og Foræringer ved deres Købmandskab og der­ for fastsat Straf. Noget efterat jeg var valgt til Older­ mand, fandt jeg Anledning til at bringe Interessenterne dette allern. Forbud i Erindring, men det har ikke haft den tilsigtede Nytte, dels fordi saa længe det er almindeligt, at andre Handlende give Douceur til Nytaar,