MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

253 klasser saa vigtig Sag som denne ikke maatte blive upaaagtede, men at den højtærede Kommission vil tage vore Udtalelser under Overvejelse. Fra gammel Tid har Handelsstanden i sin Helhed nydt en vis Anseelse, og tro vi ogsaa nok at turde sige, at de før 1862 bestaaende Handelslav kunde glæde sig derved. I de mange Aar, der ere gaaede, siden Lavene gik over til Foreninger, tør man imidlertid ikke paastaa, at denne Anseelse er bleven bevaret, og hertil maa vistnok Grunden søges i Næringsloven af 1857. Den har sikkert været for rundhaandet ved kun at inddele Borgerskaberne i 5 Klasser, og burde efter vor Mening Detailhandlerborgerskabet kun omfatte, hvad der ligger i selve Ordet, en aldeles ringe Handel, hvortil der hverken behøves Forkundskaber eller Handels­ uddannelse, hvorimod vi tillade os at formene, at al anden Handel maatte klassificeres paa en anden Maade end hidtil. Paa samme Tid, som saa godt som a.1 Slags Handel skulde drives paa Detailhandlerborgerskab, bestemmer Næringsloven, at der kan tages særskilt Borgerskab paa Vinhandel og Tømmerhandel. Det er. os ufatteligt, at Næringsloven har kunnet tage en saadan Bestemmelse, da enhver Detailhandler har Lov til at handle med Vin og Tømmer. Vi tro, at hvis der istedetfor Detailhandlerborgerskabet kom et Købmands­ borgerskab, der gav samme Rettigheder som det nu­ værende Detailhandlerborgerskab, selv om et saadant Borgerskab blev dyrere, og Detailhandlerborgerskabet kun kom til at omfatte, som anført, hvad der hedder ringe Handel, da vilde dette allerede blive et Gode for den kjøbenhavnske Handlende. Naar dertil kunde føjes, at Ingen efter visse Aars Forløb kunde erhverve Købmandsborgerskab uden at have staaet mindst 4 Aar i Lære, og at der gaves Lærlingen Lejlighed til at underkaste sig en Examensprøve ved Læretidens Udløb, forsaavidt han maatte ønske det, og at ingen Lærling kunde antages uden ved Lærekontrakt, da vilde Handels­ standen være hjulpen ind i det rette Spor igen, og det