MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

35 I dette Aar førtes for Oldermandens Domstol en Uenighed mellem Urtekræmmer Johan Mohr og hans Dreng Christian Christensen fra Helsingør. Drengen klagede over, at Mohr engang havde slaaet ham, saa han maatte gaa i Seng og spyttede Blod, og havde nogen Tid efter ved Nattetid været ubarmhjertig imod ham og derpaa ladet ham sætte i Arrest paa Raadhuset; nu havde han tredie Gang jaget ham ud af Huset. Drengens Formynder fremstillede Sagen saaledes i et Brev til Johan Mohr: „Al Eders Hastighed foregives at skal rejse sig af den Pige eller Kvindesperson, som hos Eder tjener, hvilken han ikke nok har gaaet under Øjne og stedse vundet hendes Gunst, dog hun altid i Ord og Gærninger sig uhøflig imod ham skal have beteet, ja og undertiden mere villet raade udi Kram­ boden med Varerne at udsælge end Drengen, som dertil var betroet, da hun dog efter vores enfoldige Mening i den Sted bedre tilkom og anstod at passe paa sin .Rok og anden Husgærning, og om de overalt ikke kunde forliges, maatte vel Husbonden straffet dem begge“. Johan Mohr svarede hertil, at Drengen altid laa i Klammeri med hans Pige, og hun tjente ham vel og forestod hans Hus i alle Maader, derfor vilde han ikke af med hende, men Drengen vilde han give et ærligt Pas, saa han kunde tjene, hvem han lystede, men Æ re­ klædning, som en udlært Dreng skulde have, vilde han ikke give ham. Opkaldte for Oldermanden bleve de „efter lang Debattering og megen Mundbrugeri“ forligte saaledes, at Drengen maatte bede om Forladelse og give Johan Mohr sin Haand, hvorpaa denne tog ham igen i sin Bod og lovede at være imod ham, som en Husbond bør være. Kort efter var det galt igen. Drengens Formynder klagede igen over, at Mohr „af idel Had og til at for­ nøje den Kvindesperson, som tjener hos Eder, at hun kunde faa sin Villie frem“, havde Dagen efter Forliget 3 *