MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

42 tion, saa der blev 56 Rdl. til Deling mellem Kompagniet, Byen og de Fattige. Ved den Tid var man meget ivrig efter at lede efter Omløbere og nlovlige Handlende. Navnlig stæv­ nedes Assessor C. Braem, der havde solgt Urtekram­ varer. Det bevistes imidlertid, at han først offentlig gennem en Mægler havde falbudt Varerne paa Børsen; Sukkeret havde han faaet fra London og først tilbudt Urtekræmmerne, men de havde da erklæret, at de havde selv forsynet sig. 4. April 1698 mødte ved et Lavsmøde 2 Raadmænd med en Kollektbog og et kgl. Brev, hvori man opfordredes til at yde Gaver til de Fattiges Underholdning; der indkom 115 Rdl. Derpaa sendtes Bud til Raadmand Johan Drøges Enke, der svarede, „at hvad hun vilde give de Fattige, havde hun ej nødig at gøre Nogen vis, og i saa Maade burde den venstre Haand ej vide, hvad den højre giver, og volde hun intet have med os eller vores Kompagni at gøre, forlangte ej heller, naar hun ved Døden afgik, at være af Kompagnibrødrene bort- baaret“. 29. Juni 1698 blev der i Studiestræde optaget en Kvinde og en Pige med en Kurv Svedsker og bragte paa Politikamret, men de forklarede, at Svedskerne vare købte hos Renteskriver Mathias Rasmussen, hvor de havde solgt Æg, og da vare Svedskerne bievne dem tilbudte for 8 ^ for 2 Lispund, og de vilde bringe dem til Organisten ved Helligaands Kirke, der havde bestilt dem for 4 | 4 IJ Lispundet, men „som det var hos saadanne Folk, vil man det for denne Gang lade blive indtil videre“ ; derimod bleve Konen og Pigen straffede med 1 Rdl.s Bøde hver og Svedskernes Kon­ fiskation, og da de ikke kunde betale, bleve de satte i Arresthuset, „men som jeg (Lavsbudet) saa, at de god- villigen med gik, fornam jeg Umuligheden hos dem til Straffens Afbetaling, lod jeg dem kalde tilbage og for­ blive paa Raadhuset, medens jeg gik til Oldermanden og konsulerede med ham, hvad jeg skulde gøre og lade,