MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

4 6

Isenkræmmerne anlangende, da finder jeg hverken nogen kgl. Forordning eller Befaling, hvorefter dem kunde tillades paa Hellig-, Fest- eller og Bededage enten før eller efter Gudstjenestens Forretninger at aabne deres Boder eller sælge af deres Kramvarer udaf Husene“. 30. Maj 1698 klages til Magistraten over, at de tiltales af Vinhandlerne „for en ringe Næring, vi ved vores Huse have med Franskvin og Brændevin, som dog af gammel Tid ved vores Profession har været brugeligt, at man udi Urteboderne har falholdt en Pæl Franskvin til Mad, at det ene kunde være hos det andet, eftersom de fleste Folk, som hos os købe, ej gærne paa tvende Steder ville hente, hvis (hvad) de behøve. Fransk Brændevin, som og om Morgenen af en og anden for et Par Skilling kan købes, er ikke af stor Importans og kan ej meget skade dem udi deres Næring, som de Fleste af os det dog hos dem selv købe. De Faa af os, som paa Kristianshavn bo, have altid holdt offentlig Skænk udi deres Huse, saasom de derefter ere indrettede saavelsom købte, og derforuden endnu til Dato aldrig paa Kristianshavn været noget offentligt Vinhus, hvor en ærlig Mand kunde gaa ind og drikke en Pæl Vin, naar han dertil Lyst havde, uden hos Urtekræmmerne, som der bo, hvoraf en Del af os fra Ungdom op har tjent og brugt vores Tid til at erlange derved kummerligen vores Brød“. De havde desuden kgl. Privilegium tilligemed Apothekerne paa at falholde adskillige Slags Aqvaviter, som ej kunde for­ færdiges uden Brændevin, ligeledes var det dem tilladt at sælge Limonade og Luttendrank, hvortil Franskvin ikke kan undværes, hvorfor de tro, at Vinhandlerne ikke kunne formene dem at handle med Vin og Brændevin. Da de havde faaet Advarsel fra Politimesteren om til Nyaar at ophøre med denne Handel, indgave de 7. Jan. 1699 til denne et Andragende af lignende Indhold; det kunde ikke skade Vinhandlerne, at de sælge en