MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

71 for langsom at spise, saasom min Husbond var altid af den Humør, at jeg skulde være alart og hurtig, hvor- for jeg bad Pigen at give os andet Brød og Skorperne at give os i 01 og Brød en anden Gang, hvorpaa hun svarede, der var intet andet. Derpaa gik jeg ud i Boden igen, da kaldte Sr. Hegelund mig ind, sigendes: „Vilt Du ikke spise P isk?“ Jeg svarede: „Husbond, jeg vilde vel spise Pisken, men det var de haarde Skorper, dem jeg bød Pigen at bløde, at de kunde spises en anden Gang“. Saa svarede Sr. Hegelund: „Jeg skal bløde dig“, tog saa sin Krabask „og slog og pryglede mig dygtig, sigende desuden: „Klæd dig af“ menendes at prygle mig nøgen. Da jeg svarede: „Husbond, det kan jeg ikke“, pryglede han mig saa ud fra sig og sagde, jeg skulde strax pakke mig paa Dø­ ren, hvilket ikke første Gang er sket; jeg gik derpaa bort“. Efter Dresings Afgang fik Johan Walbohm, der havde fungeret i hans Sted i nogen Tid, de fleste Stemmer, men han bad sig fritaget, derimod valgte Magistraten 27. Nov. Ni c o l a i von Hi i t t e n (1730—33), hvis Indsigelse1) Magistraten ikke vilde tage imod, men han maatte strax gøre Ed og Haandstrækning. Da han var Isenkræmmer, bleve begge Bisidderne Urtekræmmere. 1. Dec. vedtog man „udi Kaadstuen at gøre lige Udgift som ved hans Formands Tiltrædelse“, idet de Tilstedeværende erklærede, „at ihvorvel Kompagniets Kasse vel efter yderste Mulighed burde skaanes, vilde det dog vel ikke paa sine Steder blive vel optaget, ej heller Kompagniets Gavn ved disse Penge at spare befordres, og allermindst nu, da Kompagniartiklernes

T) I d e n T id v a r d e t b le v e t S k ik a t v æ g r e s ig v e d a t ta g e im o d b o r g e r lig e B e s t illin g e r , s a a m a n g e m a a t te tv in g e s d e r t il.