MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

Magistraten vilde hævde Stochters Eneret; dog for­ langte Lavet Nedsættelse i Priserne. 1. Avg. 1739 fik Johan "Walbohm kgl. Privilegium paa en Segllakfabrik, hvorom der samme Aar sluttedes Overenskomst med Lavet. I Juli 1739 udmeldte Oldermanden 2 Lavsbrødre til at undersøge, med hvilken Ret 21 Personer handlede med Urte- og Isenkram, og siden hos 53 andre Per­ soner. Flere af disse, mest Kvinder, der solgte The, Kaffe og Knappenaale, svarede, at de mente, at den Handel var tilladt Alle og Enhver. Mange af disse Personer havde dog særlige kgl. Bevillinger. Paa Magistratens Anmodning om if. kgl. Befaling hvert Aar at give Konventhuset (o: Fattigvæsenet) Underretning om de Bøder, der faldt i Lavet, og om Bestyrelsen af Tide- og Straffepenge, at de Fattige kunde faa den dem tilkommende Del, svarede Older­ manden 8 . Feb. 1740, at ved Lavet „er ingen Anord­ ning om Tidepenge, haves og lidet eller intet af, thi det, som Lavet under sig selv ved en eller anden Lej­ lighed skulde betale, mangler Exekution og derfor dependerer af enhver, hvad og hvormeget han vil give, og Bøder for Fuskerier, som skulde være den største Del imellem Aar og Dag, kommer aldrig en Skilling af til Lavet, dels fordi de Varer, som hos Fuskere attraperes, ere af liden og ringe Værdi, dels og at Forfølgningsmaaden ved Retterne er saa aldeles be­ kostelig, at Lavet for ikke at udarme sig selv med excessive Udgifter, lader Fuskeren og Processen fare, og saaledes falder og Straffen bort, saa Lavet hverken har Tide- eller Straffepenge, men naar nogen Samling sker, giver hver Mand af egen Godhed 2 eller 4 0 i Fattigbøssen, som igen hvert halve Aar uddeles til Husleje foren fattig nødlidende Enke af Lavet“. Dette var Begyndelsen til den siden meget tiltagende store Godgørenhed, som Lavet viste mod trængende Lavs­ brødre og Enker.