GeorgBrandes

91 »Kom man derop paa Besøg, blev man modtaget af hans Hustru, Fru Gerda Brandes, og hans Datter, Frøken Edith, i den hyggelige Dagligstue med de gammeldags, røde, silkebetrukne Møbler og med Malerierne, som var Gaver fra de Kunstner-Venner, der havde malet dem : Krøyer, Achen og Anna og Michael Ancher. Paa en Bogreol stod en Buste af Brandes, udført af Max Klinger, som havde givet den en beundrende og taknemmelig Indskrift paa Soklen. De to Damer vogtede Husets Stilhed og Fred. — De husker n o k !! blev der sagt, idet de smilende gjorde betydningsfulde Tegn til, at man skulde tale sagte. Og saa hviskede man — men det varede som Regel ikke længe, før man glemte det, og som en Løve viste Brandes sig i F løjdøren , der blev slaaet op inde fra hans Arbejdsværelse. Den vældige Manke stod næsten ret i Vejret, Øjnene skød Lyn, Munden var fortrukket af Vrede, Fredsforstyrrerne skælvede — men det varede aldrig mere end nogle Sekunder. Georg Brandes var saa selskabelig en Natur, at han altid smel­ tede, naar han fik Gæster — det vil sige, naar de endelig var kom ­ met ind i Huset. For let tilgængelig var han ikke. Man maatte kende ham en rum Tid, før Adgangen aabnedes. Hans Sind var som et skiftende Vejr, der kom og gik, uden synlige Aarsager. For det kunde ogsaa ske, at man huskede at tale sagte, at hviske, og saa viste han sig alligevel i Døren, men med et andet Udtryk. Det var venligt og mildt. Han missede med de anstrengte Øjne, som havde T ilbøjelighed til at løbe i Vand, og som var fjerne endnu. Tankerne var halvvejs i den Verden, han havde forladt inde ved Skrivebordet. — Jeg syntes, jeg hørte unge Stemmer, sagde han, — jeg fik Lyst til at komme ind og tale lidt. Ansigtet var lutter Godhed. Samtalen blev hurtig til Enetale. Han fortalte, og hvis man blot gjorde et lille Spørgsmaal hist og her, sprang han fra et Emne til et andet, saa ildfuldt og levende, som havde han en stor Tilhørerkreds foran sig. Det var Oplevel­ ser, Indtryk fra Læsning, alt, hvad der fyldte ham, formet som Anekdoter med aandfulde og morsomme Pointer. Han for op fra sin Stol undertiden og fremstillede som en Skuespiller de Perso­ ner, han fortalte om. Han lo med, naar Tilhørerne morede sig, og han kunde være saa sprudlende, saa smittende i sit Vid og sin Latter, at der blev Feststemning i Stuen, hvor tre, fire Mennesker sad — indtil han, lige saa pludseligt, som han var kommet, rakte En Haanden, en kold, nervøs Haand, blev alvorlig og uden at sige Farvel forsvandt ind til sit Arbejde igen. Der var ogsaa rige Festaftener i hans Hjem, med mange Gæ­ ster. ... Brandes havde paa Hjemmets store Aftener en saa stil­ færdig, en saa fin og opmærksom Maade at behandle hver enkelt Gæst paa, at alle følte sig udmærkede af hans særlige Velvillie, naar de gik.