GeorgBrandes

101 gennem en dels underkøbt, dels fanatisk Presse fordummet Euro­ pa; den har ved det Had, som Voldshandlinger og Bagvaskelser har avlet, forgiftet Massernes Sjæ leliv; den har ved det frygtelige Hykleri i Selvretfærdighedens Tjeneste form indsket det Fond af Sandhedskærlighed, Slægten m øjsom t havde indvundet. Den har altsaa ved dagligt Massemord og afsindig Ødslen med Penge til unyttige og uproductive Formaal forarmet, forraaet, fordummet, forgiftet. Jeg for min Del venter mig saare lidet af den Litteratur, som skal opstaa af en Jordbund, der er gødet med Ungdommens Blod, Politikernes Løgne og Avisernes Skarn.« I sin Bog »Verdenskrigen« skriver Brandes bl. a. i et af de sidste Kapitler om »Kampen om Kunder«, A fsnit 2: »A lle Folkeslag er inderst inde for Fred. Den store Befolkning i Landene ønsker uforstyrret at kunne passe sin Gerning og nyde sit Livs sparsomme Glæder. Naar Folkeslagene ikke desmindre saa jævnligt er i Krig, be­ ror det paa, at de ikke har ringeste Lod eller Del i Afgørelsen af Krigsspørgsmaalet, ikke i ringeste Maade faar Lov at raade over deres Skæbne, og det lige saa lidt i demokratiske Lande som Frankrig eller parlamentariske Lande som England, som de evner det i Rusland eller Tyrkiet. Spørgsmaalet afgøres af nogle Diplomater og Ministre, der i Virkeligheden gaar Bankernes og de store Industridrivendes Ærind. Bliver Udenrigsministeren i Landets Rigsdag spurgt, om der er Fare for Krig eller Udsigt til Krig, saa svarer han, at Rege­ ringen af yderste Evne bestræber sig for at bevare Freden, og gaar man ham stærkere paa Klingen, lyder Svaret, at Landets Interesse forbyder at røbe, hvad der maa betragtes som diplomatisk Hemme­ lighed.« Og Kapitlet slutter: »Saaledes har vi da nu Forretningskrigen, Handelskrigen til Bedste for Landenes Bankdirektører og Storindustrielle. Den ud- fægtes, medens Evropas ulykkelige fredelskende Folk, kunstigt ophidsede til nationalistisk Raseri, tror at kæmpe fo r Idealer som Frihed og Ret. Og Handelskrigen er kostymeret som Kamp for Fædrelandet, dette Fædreland, som Statsmænd i hvert eneste Tilfælde havde kunnet bevare, styrke, berige og udvikle til høj Civilisation, uden nogen som helst Anvendelse af Torpedoer, Miner eller Granater.« Og om Fredsslutningen skriver Brandes i »Tragediens anden Del« 1919 bl. a. S. 19: »Det er mig ikke muligt at dele de Fremtidsforhaabninger,