GeorgBrandes

103 losofi. Han bestod af Virtuositet og Veltalenhed. Jeg kan ikke rose mig af, som de gode Romanforfattere og Dramatikere, at have skabt nogen Skikkelse. Jeg har som enhver uopfindsom kun leve­ ret mit eget Portræt, der aldrig var kønt, men i det Uendelige er blevet karikeret. ... A f min Samtidige i nordisk Literatur var kun een min Vel­ gører, den barske men dybt forstaaende Henrik Ibsen. Han fik Kilder til at springe i mit Sind, jeg maaske en enkelt Gang en Kilde til at springe i hans. Nu 1926 har jeg længe levet som en Skygge fra Fortiden blandt talløse Fortids-Skygger. Mit Slægtled er uddøet; jeg har aldrig havt nogen Discipel og aldrig ønsket mig nogen. Brandes holdt ud med stor Livlighed til langt hen paa Natten, men da jeg den næste Dag kom ud til ham, fandt jeg ham udstrakt paa Divanen, bleg og mat. Nu skal De ikke mere gøre Fester for mig, sagde han med sit elskelige Smil, nu er jeg gammel og nu er het paa Tide at lægge Festdragten bort.« Dette blev da ogsaa den sidste Fest, han deltog i. Helbredet havde i mange Aar jævnlig generet Brandes med en plagsom Aarebetændelse, som dog ikke fik Lov at gøre nævneværdigt A fbræk i hans travle A r­ bejde; i Efteraaret 1925 havde desuden vist sig et Maveonde, der nær­ mere betegnet bestod i en mindre Tarm tillukning i Forbindelse med en Svulst, men en Rejse til Karlsbad i Bøhmen bragte en tilsyneladen­ de Bedring. Ved Juletid 1926 begyndte Brandes imidlertid atter at føle sig sløj, det tog til, og midt i Januar maatte han sende Bud efter Læge; det blev en af Festdeltagerne fra det føromtalte 60-Aars Jubilæum, Dr. med. F rid tjof Bang, som Brandes omfattede med megen Sympati. I en Kronik i »Politiken« paa 1-Aarsdagen fo r Brandes’ Død skildrer Dr. Bang selv sit Indtryk af Brandes’ sidste Dage samt nedenstaaende Kendsgerninger om selve Sygdommens Forløb : Træthed og manglende Appetit var de første Symptomer der meld­ te sig; et Par Dage efter blussede en gigtisk Lidelse i Foden op og fremkaldte store Smerter, hvortil i Slutningen af Januar kom kolik- agtige Smerter i Underlivet. Den tilkaldte Mavespecialist, Professor Carl Lorentzen tilraadede en Overflytning til sin Klinik, hvor man vilde søge at sætte den standsede Tarm funktion i Gang igen; paa Brandes’ Henstilling forsøgtes det dog først i Hjemmet, hvorpaa en mindre Bedring indtraadte. Brandes’ 85 Aars Fødselsdag oprandt, og Breve, Telegrammer, Blomster m. m. fra Ind- og Udland strømmede ind og fyldte næsten