GeorgBrandes

156 Redaktionen ønskede trykt, og gjorde bl. a. Indvendinger, naar Tonen blev for fri. Hertil svarede Georg Brandes i det omtalte Brev: »V i mene, at en Fortællings Aand er god eller slet, ren eller uren, eftersom det Gode og Rene deri finder Forfatterens stiltiende Bifald eller ei; men vi see intet æstetisk Forkasteligt i, at det Slette og Urene er fremstillet, naar det kun ikke er godkjendt. Vi finde derfor til Gjengjæld mangen Fortælling umoralsk og usand, hvori intet Anstødeligt forekommer og hvis Sædelighed i Almindelighed ansees fo r hævet over enhver Tv iv l.«1) I Mellemtiden — inden Sædelighedsfejdens Ophør — var Brandes blevet optaget af noget helt andet, idet den da endnu ret ukendte tyske F ilosof Friedrich Nietzsche havde indledet en Forbindelse med den danske Kritiker, som han i 1886 sendte en af sine Bøger. Brandes blev betaget af den ungdommelige Lidenskab og Dristighed hos den kun 2 1/2 Aar yngre Mand og følte det som sin Pligt at »henlede Læseverdenens Opmærksomhed paa denne Kraftkilde og Tankekilde, der sprudlede og randt upaaagtet, denne geniale Røst, der raabte uden at møde det savnede, mangedobbelte Ekko, det endnu slumrende, som sikkert kunde vækkes. ... Nietzsches Skrif­ ter befrugtede mig ikke; men de indgød mig Mod. Og Tankeudveks- lingen med Nietzsche, som den fandt Sted under den Brevveksling, der efter et Aars Forløb (N. blev sindssyg) fik sin bratte A fslut­ ning, styrkede mig selv, berigede mig selv; jeg følte mig under den paany paa mit Væsens Højde, virkende i mit Kald, opfyldende den Sendelse, der nu engang var bleven m in .«2) I Foraaret 1888 holdt Brandes paa Københavns Universitet en Række Foredrag om Nietzsche, udgav derpaa et Essay om ham paa Tysk, hvorefter dennes Ry tog Fart. Paa Dansk udkom det først i »T il­ s k u e r en s Augusthæfte 1889 under den fængende Titel »Aristokratisk Radikalisme«. Gennem sin Landsmand, Schopenhauer, naar Nietzsche sit eget Standpunkt. I sin Artikel giver Brandes disse Ideer følgende Udtryk : »Et lykkeligt Liv er umuligt; det Højeste, Mennesket kan naa, er et heroisk Liv, et, i hvilket der kjæmpes med de største Vanske­ ligheder for Noget, som paa en eller anden Maade kommer Alle tilgode. Til det sande Menneskelige løfte kun de sande Mennesker os, de, der synes bievne til ved et Spring i Naturen, Tænkere og Opdagere, Kunstnere og Frembringere, og de, som virke mere ved J) L. C. Nielsen: »Frederik V. Hegel«, Bd. I, S. 228. a) Levned III, S. 229—30.