GeorgBrandes

166 »En højst forvirrende Omstændighed ved Redaktionen af den Samling mindre Skrifter, der efter Marcus 14, 24 besynderligt be­ nævnes »Det ny Testamente«, er den, at disse Skrifter ikke er stillede i Tidsorden, de ældste forrest, de senere efter deres A ffat­ telsestid. Denne er vistnok ikke ganske sikker; men sikkert er det, at den aldeles ikke stemmer med den Orden, i hvilken Skrifterne staar. Hvad der gør Spørgsmaalet særlig vanskeligt er, at de fleste Skrifter er bievne underkastede Omarbejdelser, Sløjfninger og Til­ føjelser, saa de forskellige Partier af samme Skrift er af forskellig Dato.« Samtidig med at forsøge at paavise den deraf opstaaede Sammen­ hængsløshed, peger Brandes saa paa forskellige Lighedspunkter mel­ lem de nytestamentlige Forestillinger og ældre Religioners, viser Evan­ geliernes historiske Fejlsyn paa forskellige Punkter og beklager, at der herved er »foraarsaget ubodelig Skade, udbredt en Mangfoldighed af uover­ vindelige Fordomme, gjort det næsten umuligt for en sandere Op­ fattelse af historiske og sjælelige Kendsgerninger end den tilvante at trænge igennem endog hos den forstandigere Del af Menneske­ heden.« Allerede S. 15 naar Brandes til sin Formodning i følgende Sætning: »Christusskikkelsen som et Ideal af Aandsoverlegenhed, Men­ neskekærlighed, Barmhjertighed, Renhed, var mange Aarhundre- der ældre end den højsindede Almuesmand fra Galilæa, der for 1900 Aar siden som historisk Skikkelse siges at have virkeliggjort dette Forbillede, og Skikkelsen vil paany i Aarhundreder overleve ham, selv om han som Menneske formodenlig aldrig har været til.« Og S. 18— 22 giver han Eksempler paa, at »Lidelseshistoriens Enkeltheder er sammenplukkede af Udsagn i det Gamle Testamente, stadig med Vendingen, at saaledes skete det, ford i en gammel Spaadom skulde gaa i Opfyldelse.« Intet Under, at Bogen vakte Opsigt og Røre, Modsigelse og Forar­ gelse, der i nogen Grad kunde minde om det Gny, der i 70’erne stod om Brandes’ Person. Han trækker da ogsaa selv Forbindelseslinjen i For­ ordet til den næste Bog »Petrus«, der fortsatte Emnet det følgende Aar, 1926: »Den lille Bog »Sagnet om Jesus« har forbauset danske Læsere og særlig hvad der kaldes dansk Kritik, i hvilken Bogens Forfatter dog maaske indtager en Plads. Den danske Literatur vilde staa højere, vilde have mere af Næb og Kløer, om den noget oftere hav