GeorgBrandes

177 men i Historieforskningen, den aktuelle Politik og Presse og til et af Danmarks mest betegnende Indskud i den moderne Litteratur.« I Jubilæumsaarene 1902 og 12 har Vilh. Andersen desuden skrevet et Par Artikler i » T ilskueren «, henholdsvis* om »Georg Brandes og Danmark« og »Georg Brandes og dansk Litteratur«, hvortil kommer den indholdsrige Afhandling i »Tider og Typer af dansk Aands Hi­ storie« 1916. Den første af Artiklerne findes i Litteraturbilleder I. Folketingsmand Ju l. Bomholt har i sin Bog »Dansk Digtning fra den industrielle Revolution til vore Dage« 1930 givet dette lille Bi­ drag: »I Kampens Hede blev Brandes baade over- og undervurderet, og først en senere Tid fik Øje paa Mennesket bag Forskansnin­ gerne. Han var Europæer eller rettere: Storbymenneske, med For­ agt for al isoleret Provinsialisme. Dertil i Besiddelse af en uendelig smidig Indlevelsesevne, med et skarpt Blik for Enkelthederne og vaagen overfor de pikante Muligheder, altid parat til et nyde Ma- licen i en privat Anekdotes Afsløringer. Overfor Modstandere: Trods og Foragt; overfor det Stof, han vilde beherske: en evigt spillende, næsten kvindelig Nyfigenhed; overfor Venner: tindren­ de, inspirerende Liv, en altid aandfuld Causeur. Det, som Efter­ slægten mest maa beundre, var hans forbavsende Vitalitet, der til­ lod ham at arbejde i et Omfang, som det kun er givet de ganske faa.« Svend Borberg nævner Brandes i sin Artikel »Livsbelysningen gen­ nem 50 Aar« i »Tilskueren«s Jubilæumsnummer December 1933 (S. 428— 2 9 ): »Georg Brandes selv gjorde hele Perioden med igennem halv­ tredsindstyve Aar, og han forblev den samme, men ikke i Omver­ denens Øjne. Det blev mere og mere indlysende, at denne Mand, der paa saa afgørende Maade havde grebet ind i Udviklingen, i hvert Fald i Danmark, — inderst inde aldrig havde troet synderlig paa den. Han kæmpede for Nøgternheden, men var selv begejstret, besat. Hans Virksomhed blev af afgørende Betydning for Demo­ kratiets Sejr baade i Livet og i Litteraturen.« Professor Hans B rix har skrevet »Nationaltidende«s Nekrolog over Brandes den 20. Februar og udtaler her bl. a.: »Da Georg Brandes for over tresindstyve Aar siden for Alvor gav sig hen til Studiet af de nordiske Litteraturer og de førende Verdenslitteraturer, var det Aandsliv, indenfor hvilket han ved sin Fødsel var hensat, præget af en voksende Tilbagegang. Det blev Georg Brandes’ Opgave dels at opgøre alle Værdierne i det rige, gamle Bo, dels at søge fremkaldt en ny Blomstring i den 12