GeorgBrandes

18 saa meget mere som de levede Side om Side i mange Aar. Herpaa beror det maaske, at man i den første Tid efter Edvard Brandes’ Debut som Journalist og Dramaturg var tilbøjelig til at slaa ham ganske sammen med Broderen; det hed sig i Recensioner, at hans Stil og dennes lignede hinanden »som to Draaber Vand«, og andet Sligt, der vel ikke røbede noget skarpt kritisk Blik, men var for- staaeligt paa Grund af den abstrakte Lighed som Slægtskab i For­ ening med Paavirkning i Opvæxten maatte have frembragt. ... Han var fra første Færd af en Aand uden Anlæg eller Lyst til et Liv under aaben Himmel eller til Studium af Naturvidenskaben, men et Hovedstadsbarn med uhyre Læselyst og tidligt Hang til Theatret. Faa Mennesker havde en saadan Evne til at læse; alle­ rede som Dreng slugte, kj endte, huskede han Alt, dansk og frem­ med Literatur, Romaner, Theaterstykker. ... Der foresvævede ham saadant Noget som at blive Skuespiller og udføre Karakterroller. Han vidste saa godt, hvorledes de skulde spilles, at han indbildte sig, han kunde spille dem. Det var Skuespilkritikeren og Skue­ spilforfatteren i ham, der søgte sin Vej og ikke strax fandt den; thi han tænkte hverken paa at blive Digter eller Kritiker.«1) Og Georg Brandes fastslaar, at Broderen i Aarenes Løb har udvik­ let sig til vor første Dramaturg. For at samle disse fire, lidt spredte Familieportræter fra Brandes’ Barndomshjem til noget af et Helhedsbillede kunde hertil føjes en Skildring af Peter Nansen: »I det hyggelige, ægte gammeldags kjøbenhavnske, jødisk-far- vede Hjem var Moderen, Fru Emilie Brandes, Centrum. Kun yderst sjældent forlod hun disse lune, trofaste Stuer, i hvilke hun her­ skede som en mild og myndig Frue, stolt over sine tre højtbegave- de Sønner, tilsyneladende uanfægtet af alle de hadefulde Angreb, der rettedes mod dem, lykkelig over, at de, saa gamle de blev, ved­ blev at komme til hende med alle deres Sorger og Glæder — lige rank i Nederlag som i Sejre. Der var hverken Hovmod eller Yd­ myghed i hendes Sjæl. Hun kendte sine Sønners Værd. Saa lidt som de mest smædende Angreb forvirrede hende, saa lidt lod hun sig blænde af Smiger. Klogt lyttende til Tidens Udvikling, med sikkert Instinkt forstaaende Sønnernes Kamp — mens den gamle Fader ofte ængsteligt syntes, at nu gik Georg eller Edvard eller Ernst dog virkelig ogsaa for vidt ...2) *) »Det m oderne G jennembruds Mænd«, S. 282— 84. 2) P eter N ansen: »Portræ tter«, S. 149— 50 og 152. N an sen s H elh ed sb illed e har B randes korrigeret i »Store P erson ligh ed er« S. 183 og »K ulturbille­ der« S. 110.