GeorgBrandes

20 miste dem, havde jeg dem endnu i Behold, og skønt det ikke var deres Fortjeneste, var jeg dem taknemmelig derfor. Næsten alle andre Forhold stiftedes jo fra først af ved en T il­ fældighed og fastholdtes i Reglen ved en Beslutning. Forholdet mellem Forældre og Børn var nødvendigt, fordi det var det natur­ ligste Forhold og det dybeste. Vel sagde nogle, at vore Forældre og Opdragere er vore naturlige Fjender. Men det havde ikke været Tilfældet her. Naar jeg saa tilbage over de mange Aar, saa jeg i min Barndom Beskyttelsen, det daglige Brød og den daglige Pleje; i min Ungdom Omsorgen, Hjælpen, Forstaaelsen, Overbærenhe­ den; i min Mandsalder det Bolværk mod Oversvømmelsen af Sor­ ger og Genvordigheder, som jeg havde havt i dette Menneskepar. Fra først af havde jeg været husvild uden dem; de havde den­ gang været mig det rent ud Uundværlige. Saa blev de mig det ikke Svigtende, det ubetinget Paalidelige. T ilsidst var de blevne det Uerstattelige, derfor Uvurderlige, min Moder især det stadige T il­ hold og den bedste Trøst.«1)

*) Levned III, S. 303—04.