GeorgBrandes

26 denskaber helt at fordybe mig i den Verden af forskelligartet Forskning, der nu aabenbarede sig for mig.«1) F lertallet af Studenter vil næppe kunne sige sig fri for det kvinde­ lige Incitament, det være sig i Form af forbigaaende Forelskelser eller alvorligere Oplevelser, gennem deres Studietid; Brandes kunde altsaa — og man maa saaledes ikke i det nærmest følgende vente Paavisning af nogen »Muse« for hans livlige Aand. Prøver man nu at gætte paa, hvad den 17-aarige Student gav sig til at studere, vil de fleste antagelig komme til et forkert Resultat og i hvert Fald undre sig over, at der her overhovedet kunde opstaa no­ get Problem. Men et saadant opstod; det lader sig bedst forklare med Brandes’ egne Ord: »Mine Forældre ønskede, som de øvrige af mine Slægtninge, paa hvis Dom jeg satte Pris, at jeg skulde gaa den juridiske Vej; man mente, jeg vilde kunne blive en dygtig Advokat; men selv holdt jeg mig tilbage, hørte i det første Studenteraar endnu ikke en eneste juridisk Forelæsning. I Juli 1860, efter at jeg havde ta­ get den filosofiske Eksamen (med Udmærkelse i alle Fag) træng­ te Spørgsmaalet paa. Om jeg vilde kunne udfolde betydeligere Ev­ ner som Forfatter, var det mig umuligt at afgøre. Kun det var jeg klar over, at med en underordnet Stilling i Literaturen vilde jeg ikke lade mig nøje; saa hundrede Gange heller være Byfoged i Korsør. En indre Stemme sagde mig, at jeg vilde naa frem som Skribent. Jeg opfattede det, som var der for Tiden Dødsstilhed i Evropas Skønliteratur, men som om mægtige Kræfter rørte sig i det Stille. Jeg mente, at et nyt Opsving forestod. I Avgust 1860 skrev jeg for mig selv: »Vi Danske vil med vor nationale Kultur og vort Kendskab til fremmede Literaturer staa vel væbnede, naar det literære Gjallerhorn igen lyder over Verden og kalder den fy ­ rige Ungdom til Kamp. Det er min sikreste Overbevisning, at den Tid vil komme, og at jeg selv her i Norden vil blive om ikke den som fremkalder den, dog saare virksom dertil.« Et af de første Værker, jeg som Rus havde gennemlæst var Goethes »Digtning og Sandhed« og dette Levnedsløb havde gjort et umaadeligt Indtryk paa mig. I mit barnagtige Sværmeri beslut­ tede jeg at læse alle de Bøger, Goethe dér nævner, at han i sin Ungdom har læst, og saaledes begyndte og fuldendte jeg en Gen­ nemlæsning af W inckelmanns samtlige Værker, af Lessings »Lao- koon« og øvrige kunstarkæologiske Undersøgelser, studerede med andre Ord Kunsthistorie og Kunstfilosofi fra først af i Fremstil­ linger, der fra den senere Forsknings Synspunkt var ganske for*) Levned I, S. 73—76.