GeorgBrandes

41 Grækenland, hvortil Brandes fra sin tidlige Ungdom havde følt sig draget, men aldrig havde naaet at komme; den foregik 1922 og er skildret (S. 123— 50) i Fru Rungs Bog om Brandes; man forbavsedes over, hvad han trods sine firs Aar kunde præstere af Udholdenhed. Af stor Interesse er Brandes’ Stilling i vore skandinaviske Nabo­ lande. Særlig bør nævnes Forholdet til den noget ældre Henrik Ibsen, der bl. a. fremgaar af Ibsens Brevveksling og kan karakteriseres gen­ nem de to berømte Citater fra deres indbyrdes Korrespondance: »Hvad det gælder er Menneskeaandens Revoltering og der skal De være en af dem, som gaar i Spidsen.« (Ibsen d. 20. Decbr. 1870). »Broder jeg fandt dig. Hvad gjør det mig vel, at du en Høvidsmand er uden Lige, mens jeg blev skabt til som Væbner at krige, sammen vi høre med hele vor Sjæl. (Brandes d. 10. Jan. 1871). Georg Brandes’ Forhold til Bjørnstjerne Bjørnson er præget af fremtrædende Personligheders ofte saarbare og stridbare Tempera­ ment, specielt naar de tror sig fornærmede af jævnbyrdige. Venskab og Fjendskab vekslede nogle Gange. Brandes lærte Bjørnson at kende i det Nutzhornske Hus i Begyn­ delsen af 60’erne og fik Indtrykket af »et stort, hærdebredt, meget for­ kælet Barn«; allerede 1867 kom den første Uoverensstemmelse: i An­ ledning af en uforsigtig Ytring om Søren Kierkegaard i »Dagbladet« fremkommer Bjørnson sammesteds med et Indlæg, der bebrejdede Brandes Mangel paa dansk Bevidsthed; men to Aar senere fremstræk- kes Haanden mod den unge Kritiker i Form af et Brev paa otte tæt­ skrevne Sider, holdt i en ret faderlig Tone, der naturligt maatte støde noget. Men Brandes var Bjørnson taknem lig for den anerkendende Ud­ talelse, denne lod tilflyde »Dansk Folketidende« i Oktober 1877, da Brandes saa sig nødsaget til at søge udenlands — og som kom til at danne Indledningen til en ret fortrolig Brevveksling, i hvilken (som Brandes udtrykker sig i »Levned«) Bjørnsons rige, virksomme Sind aabnede sig for ham under stadigt aandeligt Samkvem. Under en Fest for Bjørnson hos Hegel 1879, hvor Brandes havde Fru Bjørnson til Bords, søgte han at overtale hende til at søge en Forsoning tilvejebragt mellem Bjørnson og Ibsen. Bjørnson afviste Tanken med Foragt, uden at det dog syntes at have gjort Skaar i deres Venskab.