GeorgBrandes

72 I 17. Bind af sine Skrifter skriver Brandes (S. 47— 51) om »Folke- kvaler og Utopier« og kommer ogsaa her ind paa Sionismen, som han tidligere i 11. Bd. havde defineret som en aandelig Bevægelse, der næ­ redes af »en hos en stor Del af den over Jorden spredte israelitiske Befolkning vaagnet Attraa efter at kolonisere og lidt efter lidt bemæg­ tige sig Palæstina som denne Befolknings virkelige eller formentlige gamle Stammeland« (S. 482). Det er særlig de russiske Jøder, Talen bliver om, saaledes som Brandes forklarer det i Bd. 17: »Da i det russiske Rige, hvor vel omtrent de tre Fjerdedele af alle eksisterende Jøder er bosatte, Forholdene ikke er synderligt bedre (end i Rumænien), kan det ikke undre, at de forpinte øst- evropæiske Jøder klamrer sig til Sionismens Idé«. Og mod A r­ tiklens Slutning: »Dog Vægten ligger ikke paa de talrige Vanske­ ligheder, som staar Sionisternes Planer i Vejen, men paa, at Mil­ lioner af sultne og intelligente Mennesker er bragte til at føle na­ tionalt. Det vil gaa med Sionismen som med Socialismen; Bevæ­ gelsen vil vise sig betydningsfuldere end Maalet.« Saa sent som i 1918 kan man se Brandes udtale sig med en vis skeptisk Velvilje om Sionismen, nemlig i »T idsskrift for jød isk Hi­ storie« (S. 135— 36 ). Da der i Frankrig i 1925 begyndte at udkomme et internationalt jød isk T idsskrift »La revue ju ive«, findes Brandes i dets Komité sammen med Navne som Einstein og Freud. løvrigt ses det adskillige Steder i Brandes’ Skrifter, at det religiøse Problem i ikke ringe Grad har optaget hans Tanker og sat sit Præg paa ham. Før Bedømmelsen af en Personligheds Karaktertræk, bør man — ganske særligt, naar det drejer sig om det Religiøse — undersøge det Miljø, hvorfra vedkommende udgaar, den Paavirkning og det Eksem­ pel Forældrene har givet. I »Levned« gives ikke saa faa Oplysninger herom, saaledes f. Eks. S. 55— 58 i Bd. I: »I Hjemmet havde der aldrig været Tale om nogen Trosbeken­ delse. Ingen af mine Forældre havde noget Forhold til den israe­ litiske Religion; ingen af dem besøgte nogensinde Synagogen. Da man i min Mormoders Hus overholdt de israelitiske Spiseregler, havde forskelligt Stel til Kød og Smør og et særligt Stel til Paa- sketiden, saa kom den rettroende Jødedom til at staa for mig som en Samling snurrige gamle overtroiske Fordomme, der særligt havde Hensyn til Maden. Dens Poesi var mig en lukket Bog. I Skolen, hvor jeg blot som Tilhører overværede Religionsti­ merne, hørte jeg altid Jødedommen omtale som et blot Forsta­ dium til Kristendommen, og Jøderne som Levninger af et Folk,