GeorgBrandes

75 Og en skønne Dag sagde Henrik Ibsen: Lykken er kun mulig ved Livsløgnen. Og da var Maalet fuldt — Sandheden forskærtset i blasert Skepticisme, Lykken ødelagt af decadent Egoisme ...« I »V or Frue af Danmark« uddyber Johs. Jørgensen 1900 disse Be­ tragtninger i mere digterisk Form ; i 2. Kapitel omtales den nedenfor nævnte »Sædelighedsfejde«, og i 6. Kapitel hedder det et Stykke hen: »Den moderne danske Litteraturs Stormester havde første Gang givet hin uslukkelige Glød Luft, som brændte i Tidens Hjær- te, og L ivstørsten var fra hans Værker gaaet over i den nye Digt­ ning og i Blodet paa den Slægt, der var vokset op med hans Bøger og næret med hans Sjæl.« Som nævnt giver Brandes’ »Levned« flere Steder Oplysninger om hans Ungdoms religiøse Krise og hans forskellige religionsfilosofiske Studier, som det vilde føre for vidt at komme nærmere ind paa her. En meget fængslende og grundig Gennemgang kan den Interesserede finde i Professor Rubows Værk »Georg Brandes’ Briller«, A fhandlin­ gen »Søren Kierkegaard«, hvoraf lige skal tages et Par Citater, der ty­ delig viser Omfanget af den unge Brandes’ religiøse Overvejelser. Rubow henviser til Brandes’ egen Fremstilling af disse Brydninger i »Levned« (I, S. 55— 62) og siger (S. 103 ): »Han giver en mere kavallermæssig Skildring af disse lykke- og lidelsesfulde Aar end uden Tvivl forsvarligt. (Og i en Note: Den modsatte Opfattelse er vistnok den fremherskende; det er uden Tvivl de Flestes Mening, at Brandes i sit »Levned« har over­ drevet Betydningen af sine aandelige Kampe; men det er snarere det omvendte som er Sandheden). Man maa regne med en uaf­ brudt og voldsom Oversvømmelse af kierkegaardske Tanker fra det sidste Skoleaar (1859) indtil 1865, og saaledes at forstaa at For­ holdet til den store danske Orfeus overhovedet er Forholdet til Religionen.« Og i samme Afsnit, »Paa Kierkegaardske Stadier«, findes S. 112 følgende Dokumentation, der bør læses i umiddelbar Fortsættelse af det lige foran nævnte Samvær med Julius Lange paa Møen: »Den 3. August, netop hjemkommen, noterer Brandes, efter at have opgjort Meningsdifferensen med Lange og deres Standpunk­ ters Modsætning: »Dog har jeg af ham lært, at det er galt at have Kierkegaard som den eneste Kilde, hvorfra man kj ender Christen- dommen.« Den Lære fik han nu ikke meget ud af, thi et Par Maa- neder efter, i Oktober 1861, samtidig med, at han læser det Ny Te­ stamente med Jens Paludan-Miiller, kommer der et stort Opbrud