GeorgBrandes

77 art Miil, om jeg ikke feiler, begynder sit Værk »On liberty« med at fordre for Atheisten, lige saa fuldt som for den Troende, er­ stattes af Had eller Frygt. Man fremstiller da eller forestiller sig da Fritænkeren som kjæmpende en fortvivlet og forbryderisk Kamp imod alt det Høieste i Livet, imod Moral og Religion. Jeg for min Part tænker, at hvad Mening man end i det Enkelte har om Moralen, maa man troe, at en af Moralens vigtigste Støtter er den uegennyttige Sandhedskjærlighed, og det forekommer mig klart, at i et Samfund, hvor saa mange ydre Goder knytter sig til Be- kj endelsen af positiv Religion, især i en enkelt bestemt Confession, vil Ingen let blive Fritænker af anden Grund end af Sandheds­ kjærlighed, det vil sige af en rent moralsk Aarsag. Jeg troer frem ­ deles, at hvad Mening, man end forøvrigt har om Guddommen, saa maa man, ifald man tænker, mene, at det Guddommelige, det vil sige det Høieste, som aabenbarer sig i Menneskelivet og i Historien, det er Aanden deri, og at Aanden deri er Fremskridtets Aand ...« Da Helge Rode i »T ilskueren«s Festskrift 1912 bidrog med en A f­ handling om »Georg Brandes i 70’erne og 90’erne«, skrev han (S. 48— 49) bl. a.: »Noget inderligt Forhold til den nye Tids Aandsliv, som han selv havde kaldt paa, fik han da heller ikke. Brandes betegnede sig selv som Skeptiker, Det vil sige, at han stod uden for og saa til. ... Brandes har været for livskær og for lidet ensom til at kunne blive Fordybelsens Mand. Han har udvidet sig. Sin Art af Inder­ lighed, Enthusiasmens og Beundringens Inderlighed har han red­ det ved »Heltedyrkelsen«, en Religion, som jeg ikke forstaar. Forskellighed i Synsmaade kan dog ikke forhindre mig i at be­ undre Brandes. Han har været en levende Kraft i vort Samfund og i sine ypperste Værker er han en stor Kunstner. Selve hans ukue­ lige Energi har udstraalet Opmuntring. Hvem af os har ikke lært af ham og modtaget Impulser gennem ham !« Henri Nathansen har i sin Bog (S. 166— 67) givet nogle vigtige Bidrag til Belysning af Brandes i Dagligliv og Selskabsliv: »I Selskabslivet var Georg Brandes — som rimeligt — det na­ turlige Midtpunkt. For at begynde med Begyndelsen: hans Præci­ sion var eventyrlig. Den stod i Forbindelse med hans udpræget jød iske Sans for Disciplin og Orden — i Arbejde, i Pengesager — og deraf flydende Respekt for Aftaler, Løfter og for Lov og Ret. Kom han lidt for tidlig, kunde man se ham vandre nede paa Ga­ den for at afvente det fastsatte Klokkeslet. Han elskede de mindre Sammenkomster, hvor kun nogle faa, prøvede Venner var tilstede. Rygterne om hans Fordringsfuldhed og Arrogance er ondsindet eller uforstaaende Snak. Naturligvis