S_Borgmesterbogen_1870-1928

97

V A NDV E J E

og sp ringv and og med første klasses ho teller og få s ta ten s unde rs tø tte ls e he rtil og alle danskes velsignelse, men frels vo r n a tiona le k ronebo rg fra beskæmmelsen. Sejler m a n gennem Øresund efter solnedgangen vil m an ikke kunn e undg å a t bemæ rke de s tr å lend e pe rle rade r af lys ved Helsingborg, medens Helsingør sam tid ig ligger i fo r­ holdsvis mørke, som om by en v a r uddød . De t ubeboede slot og de to g rimme anlæg dækk e r by en og ingen dan sk k a n bemæ rke denne forskel ud en a t føle sig be skæmme t E f te r d e tte lille sv inkeærinde i na tiona lite te rne s ove rd rev k an de t være rig tig t a t fæste opmæ rk somheden på den store væ rd i na tion a lite tsp ræ g e t h a r i k u l t u r ­ e lemen te rnes fo rm og udseende. Der er gamle an e rk end te n a tion a lite tsp ræ g i de sto re landes havnean læg , som fo ran a n t y d e t : — de t ho llandske kana lsy s tem , det ame rikan ske p ier og slipsystem, de t engelske dockya rd sy s tem , de t ty sk e skuffe­ sy s tem ; til hv ilke t v o r t frihavnsan læg desværre må regnes. N å r der nu påvises et d an sk sys tem med gennemsejlingsløb og s tumpv ink lede h jø rne r, som giver lette re n av ig a tion og nødvend ig manøv rep lad s , så skulde de t vel ikke være så svæ rt a t adop te r e de tte . Vi vilde sikke rt få fornøjelsen af a t se de t kop iere t i and re landes h a v n e ; men ligesom so lda ten s tø t t e r sit mod og sin udho ldenhed på bev ids theden om, a t have de bed s t mulige v å b e n og k end skab og øvelse i deres b rug ; således vil den danske m e r c h an t og m a rin e r blive o pm u n tr e t til de s tø rst mulige anstrængelser, n å r h a n véd, a t havne fo rho ldene er de bedste i ve rden , for de t er hv a d den danske h avn s skal og k a n blive. De t er ikke små eller flygtige nu an c e r de t dreje r sig om. Det he r foreslåede h avn e sy s tem vil have en større tra fikævne end nogen anden h a v n h id til bygge t er i besiddelse af, navn lig vil de t være frihavnens ty sk e former overlegen. I skuffe­ sy s teme ts h avn e er sk ibet som oftest, navn lig det store skib, hjælpeløst overgivne til bugse rbådens hjælp. D nd e r tid en må de t slæbes ind i ba s ine t og slæbes ud igen, eller slæbes fra en kaj til en anden. Det samme er tilfæ lde t med jernbaneforb indelse, hv e r je rnb an evogn må frem og tilbage igen før den n å r ledesporet. I den her fore­ slåede h a v n er hele tra fiken kon tinuerlig . Sk ibet passerer uh ind re t frem og tilbage, fra bu lvæ rk til bu lvæ rk ved egen k ra ft. Der er manøv rep lads , sk ibe t k a n vende, det k a n gå til omsk ibn ingsmo len , n å r læg tertra fiken k ræve r det og op tage r da ikke bu lvæ rksp lads eller generer trafiken , medens det s tå r på, og det k a n endelig gå til passage r s ta tion og derfra til f ra g ts ta tion e n uden tidsp ilde eller ulejlighed for bug ­ se rbåd eller and en hjælp . De t samme er tilfæ ldet med jernbanefo rb inde lsen , en række af godsvogne af næsten enhve r som helst længde k an holdes rede og rykke f rem e fte rhånds , som de lades og fo rtsæ tte farten . — Der er i n te t frem og tilbage nødvend ig t — p lads for masser af spor — således a t skibets ophold i h avn en kan i n d ­ skrænkes til de t m ind s t mulige. E n fordel som stiger i værd i med skibenes størrelse. Hv ilken værd i for København s stilling til Øs te rsø farten vil disse fordele ikke være. De vil fiksere havne fo rmen som s ta nd a r d for alle Østersøhavne. Og skøn t det er en langva rig og omstændelig sag a t bygge havn , navn lig n å r f a r v a nd e t ikke er i den ønskelige o rden ; så vil alene adop te ringen af en sådan h avn ep lan kunne rejse r e sp ek ten for den s tad og s ta t, som s tå r bag planen . Hvis K øb enh avn havde kunn e t henvise til en a dop te r e t p lan som her a n ty d e t med å b e n t— b r o f r it— gennemsejlings­ løb og tra fikævne som om ta lt så vilde stabe lstad p rog ramm e t have set anderledes ud og have fåe t en anden mod tagelse da de fremmede sø fa rtsm te resse r søgte sva r på spørgsmål i den r e tn ing hos os.

Bb. 13.