S_Borgmesterbogen_1870-1928

LANDVEJE Byplanlægningen har næsten udelukkende været betragtet som kunsten at tegne gadelinjer: — at stemme fantasien til følelse for rytme og harmonier i forhold til bygningskunst og historie —. Dette er udmæ rket så langt som det når, forudsat a t følelserne hviler på national grund, medens øje og hånd sysler med fremtids planerne. Men det vil nu med lethed ses og erkendes at bybygning som fag, for a t have nogen betydning må omfatte alle kulturdriftens retninger, således som disse berører sociologi, ingeniørvidenskab og bygnings­ kunst; og at når en enkelt af disse retninger gives fortrin, eller endog eneret, vil de planer, som bliver udkommet deraf, blive ensidige og vildledende. Byplanlægning er jo som fag ganske nyt, og er i reglen opfattet som arbejde, der nærmest må ligge for arcbitekten; men efterhånden som retningen baner sig vej til erkendelse, og de udførte planer kan bedømmes, vil denne opfattelse vige for en mere alsidig.