S_Borgmesterbogen_1870-1928

102

L A N D V E J E

fodgængere umu lig i de fra fo rtiden overleverede snæv re gader. Ved he lt n y anlæg vil forslaget møde m ind re m o d s t a n d , men er jo de r s am tid ig m ind re nødv end ig t. De t er im id le r tid slige spø rgsmå l f rem tid en stiller til bybygge ren , som h a n en ten m å løse ved tilsv a r end e yde rliggående midler, eller m å gøre en f ly tn ing af de t p ågæ l­ dende fo rre tn ing s s trøg til et n y t k v a r t e r med stø rre forho ld mu lig t. Bo rgerne må gøres fortro lige med disse udsig te r, s am tid ig med a t de føler t r y k k e t af den stigende færdsel, hvis en løsning af gadens elasticitets p rob lem skal findes. Med hen syn til disse elasticitets forho ld og til tekn iske detailler, profiler og re tn ing slin je r, da er disse så indgående d rø fte t i alle landes b y p l a n l it e r a t u r , a t de t vilde være ørkesløst a t dvæle ved disse i denne ko r te oversig t, eller a t fo rdybe sig i b e tr a g tn i n g e r over r y tm e og h a rmon ie r i den an ledn ing . K u n ønske r jeg he r a t h e n ­ lede opmæ rk somheden på den v e r t i k a l e ku rve s store landskabe lige fordele, fordele som synes fo rsøm te i nye re overvejelser ove r smag og skøn i r e tn in g af gadelinjer. Vi h a r i K øb e n h a v n et g amm e lt eksempel i den r e tn in g i F r ed e r ik sb e rg Bakke , skøn t den ikke byd e r noge t egen tlig t byp e rsp ek tiv , men et mere land skabe lig t. Men vi kund e have et v irke lig t gad ep e r sp ek tiv af den slags — om t r e n t som „Ka rl- J o h a n s “ i Oslo, hvo r den ve rtika le ku rv e er v irkn ings fu ld med s lo tte t som e n d e ­ pe rspek tiv . Den ove rd revne smag for k r umm e gade lin je r — for den ho rison ta le k u r ­ ves mange u regelmæssigheder er sky ld i, a t den v e rtik a le ku rv e overses; ti denne be tinge r lange lige lin jer for a t gøre v irkn ing og m å stile mod fjerne pe rspek tive r. Medens alle ho rison ta lt ku rv ed e gade lin je r p å flad t land som regel er un a tu r lig e — færdslens k r a v er den lige l i n j e— den ko r te s te vej mellem t o p u n k t e r ; så er den v e r ­ tika le ku rv e ganske n a tu r lig og u d t r y k for rea l nødvend ighed . Den egner sig a fg jo rt til a t blive en af byp lanen s ledende lin jer og n å r de topog rafiske forho ld begunstige r an læge t af en sådan , er de t en s to r fejl, om m a n lad e r lejligheden slippe sig ud af hænde rne . Og en lejlighed h a r K øb e n h a v n i Bellahøjs 37 me te rs hø jde, hvo rfra overfladen sk rån e r jæ v n t ned mod Grønda len og hæv e r sig noge t igen ved Fug le ­ bakken . H e r k a n m an få et gadepe rspek tiv af en k ilomete rs længde som ved simple m id ler og ringe k u n s t k a n gøres v irkn ing s fu ld t og bringe en ledende linje ind i b y ­ p lanens la b y r i n t af krogede færdselslinjer. Der er nogen lighed mellem B røn shø j- hø jden og M on tm a r tr ehø jd e n i Paris, og den bu r d e fremhæves på lignende m åd e i byens pe rspek tiv . Cha rmen af hov edgaden i Tønde r med sine k a r n a p p e r for bolig- og h a nd e ls ­ brug, er et v e lk e nd t k a r a k t e r t ræ k i denne de t nordlige m a r sk land s b y og et a n d e t elemen t, som opmæ rk somheden bu rd e r e tte s mod ved uda rbe jde lse af n y g ad e ­ planer. Det fo rtjene r efterligning på visse s tede r i hov ed s tad en , hvo r a fveksling behøves; i flade egne som Amage r og l a n d e t mellem Va lby og Avedøre. Anv end e l­ sen bu rd e ske ved, a t den egentlige byggelin je lægges 1—2 m e te r inden fo r gade- lin jen og den de rved fremkomne s trimme l k u n anvendes til k a rn ap f rem sp ring af et v ist omfang med hensyn til b redde og højde. De t h a r v ist sig a t ubeg rænsede k a r ­ n a pm å l anvendes til ove rd revne udv idelse r af de bebyggede areal mod gaden. A n ­ vendelse af t ilb ag e trukn e bygge lin je r er jo ikke noge t ny t , men de er v ist væ s e n t ­ ligt b e ny tte d e i boliggader til fo rhave r. Flvis m an a nv end te dem i de egentlige færdselsgader vil s trim len kunn e b e ny tte s til m id lertid ige bu tiksudv idelser, som kund e sløjfes n å r gadens udvidelse blev nødv end ig ; vi vilde da i d e tte m iddel have en udve j til a t give gadeb redden den så ønskelige elasticitet.