S_Borgmesterbogen_1870-1928

119

L A N D V E J E

stem t slægtskabsforhold, som ikke kan eller bør tilsidesættes, men også fordi deres opførelse v il give impulser og paralleler til byens brobygning. Navnlig er Lillebelt- broen af betydn ing for hovedstadens forbindelse med landsdelene, og selv om den kun kan siges at danne et fjernere led, er den dog part af en hovedfærdsels linje for markeds driften mod vort nationale midtpunkt. Den officielle fremgangsmåde i den lange forberedelses tid, medens de nævnte v ig tige brosager forberedtes og overvejedes har været dikteret af den økonomiske sædvane med stræb efter at skaffe det billigst mulige forslag tilveje. De har gennem­ gående været behandlet som materielle ingeniørspørgsmål. Hvis nogen har tænkt på, at estetiske synspunkter burde tages så har dette formentlig kun været tænkt som krav på udsmykning med portaler eller ornamentale gitre, kort sagt med under­ ordnede detailler; medens det egentlige monumentale krav på kunstnerisk helhed og harmoni med de landskabelige omgivelser, ikke så vidt det kan mærkes, er kom ­ met til orde. Hvis vor hovedstad, for at tage et eksempel, stod overfor den opgave at skulle bygge en domkirke som centrum for folkets religiøse liv, og man så vilde foreslå op­ førelsen af en simpel hal af jernbeton fordi dette vilde være den billigste løsning af opgaven, så vilde folket kraftigst mulig protestere, fordi man gennem kulturudvik­ lingen har tilvejebragt monumentale bygninger, der som kultur mindesmærker sæt­ ter mærke og spor i verdenshistorien, for kirkeligt brug; og man vilde finde sig be­ skæmmet ved at svigte disse forbilleder. Men spørgsmålet taget i sin almindelighed om krav til monumentalitet for fremragende brobygninger, er næsten lige så afgjort besvaret og folkelig erkendt som for kirkelige eller verdslige bygninger af national betydning. Usikkerheden i spørgsmålet, som har v ist sig ved manglen på bestemte offentlige krav til broarchitekturen er som anført begrundet i, at indførelsen af de dristige stålkonstruktioner, som har givet statikken en hidtil ukendt indflydelse på konstruktionernes form og en tid har udelukket architekterne fra deltagelse i de store brospørgsmåls løsning. Ikke just derved, at de ikke er spurgt tilråds, men mere fordi de har stået uforstående overfor det ny, der så afgjort og væsentligt ad­ skilte sig fra de tilvan te estetiske maksimer. Imidlertid er der i samfund med en stærkere og mere storslået udvikling end vor, ved samarbejde mellem arehitekt og ingeniør, eller ved det heldige og sjældne tilfælde, at den ledende ingeniør har været i besiddelse af sans for monumentale krav og former; eller endelig ved det rene tilfældes gunst; opstået en række brobyg­ ninger, som har beriget kulturen med ny til øjemedet svarende former. Der er så­ ledes i England: Britannia, Firth of Forth og Towerbroerne; de amerikanske East River broer og kapt. Eads Mississippi bro, samt de tyske „buestrængs“ broer over Ej der kanalen. Brobygninger som står så meget skarpere frem i historiens perspek­ tiv , som en stor mængde overordentlig grimme og uheldigt anbragte brobygninger er skabte ved hvis opførelse rent økonomiske og materialistiske krav har været ene­ rådende. Broer som skæmmer omgivelserne og råber for ombygning; af hvi ren grund livslængden af disse konstruktioner har vist sig forbavsende kort og derved indirekte forbavsende kostbare som vejforbindelser. For os er det navnlig Lillebeltbroen, som stiller bestemte, af omgivelserne tydelig t prægede krav, til os om monumentale former, idet denne forbindelse mel­ lem Jylland og Fyen tillige vil blive som en portal for sejladsen gennem beltet. \ e d