S_Borgmesterbogen_1870-1928

162

L U F T V E J E

ved passagen over ruinerne af verdensbyen London, for at de amerikanske turister kan føle sig stolte ved synet af grushobene. Således går det jo med spådommene, de bygges på stemninger som skifter, undertiden hurtigere end blækket de er skrevne med får tid til at falme. Flyvemaskinen kom ind under verdenskrigen som et af dennes v ig tigste våben , med sin „camouflage“ og dominerende indflydelse på stra te­ gien og på våbenarternes udvikling. E t ny t hoved færdselsmiddel som luftens kræver naturligvis alligevel lang tid og mange forhandlinger, undersøgelser og experimenter før dets fremtid kan ligge klar for den almindelige opfattelse og bevidsthed . Krigen var af afgørende b e tyd ­ ning for selve flyvningens tekniske udvikling, men fredens flyver stiller andre krav, krav som ikke var synderlig genstand for opmærksomhed sålænge fjendtlighederne varede. Hvilke ejendomsforhold kan gøres gældende med hensyn til luften over byens, landets og privates ejendomme og hvorledes bør rettighederne ændres og fordeles? Naboforholdene sidevejs må jo betragtes som ordnede ved love, skik og brug. Gror frugttræer udover naboskællet, så har naboen ret til den part af træet som overhænger skællet, ligem eget hvor højt træet strækker sig. Men opefter? Hvor langt når den private ejendomsret? Landmanden og ejendomsbesidderen lever under en vis risiko med hensyn til luftfarten, idet liv , bygninger og afgrøde udsættes for ødelæggelse ved ulykkestilfæ lde deroppefra og ved nødlandinger. Man erkender dette ved at foreslå forbud mod flyvning over byer, men skal forbud i den retning have betydning, må loven ve l ordnes ad international vej og hensyn tages til al slags ejendom. En anden sag i forbindelse hermed er ord­ ningen af internationale kort over flyveruter og landingspladser. Hver by, som har ønsker, eller har interesse i luftfærdslen må have sin landingsplads og sine pligter i retning af vejv isn ing i tåget vejr og om natten , med radioforbindelse. D ette sidste er ligeså nødvend igt som fyr og sømærker for sø far ten— ja end mere, for medens søfarten kun kræver vejledning på havet, så kræver luftfarten vejledende lettelser over såvel land som hav. Således viser de overskuelige frem tidsudsigter sig for lufttrafiken, men de er så vidtrækkende at praktisk ta lt kun meget lidet har kunnet gøres for at fremme disse sager siden fredsslutningen. Luftvåbnet er nu en væsentlig part af alle nationale forsvarssystemer og det er derfor en sag af allerstørste betydn ing for staterne at finde betryggende former for dette værn; og Danmarks strategiske og geografiske beliggenhed — landet selv og rigslandene — frembyder så tvingende forhold, at en afgørelse i samklang med de omliggende lande synes nødvendig. Som der er en international søret, må der være en international luftret og v i maa jo ikke tabe af syne den anerkendte kendsgerning, at materiel såvelsom åndelig velstand følger det folk som ejer og vedligeholder det mest fuldkomne færdselssystem . Luftfartens store fortrin består i den forholdsvise uafhængighed af land og sø, og ævne til at følge den lige vej mellem fartens endepunkter; men dens kostbarhed v il alligevel nærmest gøre den til et kompletterende tillæg til de ældre færdsels­ midler og sålænge en HK kun kan bære omtrent 20 pund og en enkelt passager kræver 8 hestekræfter, er det jo indlysende, at den arbejder indenfor en ret snæver begrænsning i den henseende.