S_Borgmesterbogen_1870-1928

168

B Y G N I N G E R

ildstedet op mod gavlen og gulvfladen blev derved fri, ligesom gluggen betingede plads for bord og seng. En bageovn kom snart til og et bur for madvarer. Tidligere bagtes i et glovhul i jorden, men nu kunde man få et renligere behandlet brød og bage i større stil for årets forbrug. Brødene var runde rned et hul i m idten for at kunde skydes ind på en stage som havde sin plads under taget. Gluggen lukkedes, først med en lem og senere med blæreskind for at holde lidt på lys og varme. Det var nu b levet mulig at udvikle en vis hygge i huset og husmoderen har sikkert været istand til at udny tte den vågnende sans i den retning. En virksomhed, som har sat sig så smukt et minde i de broderede duge som udspændtes under taget og i sengens indfatning og tætning mod kulden i lange vinternætter. Bord og bænke var mere eller mindre råt tilhugne, bordet som en skive af en udsøgt svær træstamme. Da skovene begyndte at blive medtagne blev husets vægge opført af fagotter og fletværk udklinet med ler. Gulvet var af stampet ler og taget blev efterhånden tækket med rør og strå istedetfor græstørv eller lyngtørv. Smukke eksempler på disse huse eller „Stuer“ er bevarede, navnlig i den gamle danske landsdel Halland °g optagne i de nordiske folkemuseer. Halland er jo en landsdel eller egn som med en vis ret kan regnes for Nordens m idte både geografisk og historisk. At den her skitserede udvikling har formet sig noget anderledes i Norge og Island er begrundet i forskellige lokale forhold — forskellig adgang til byggematerialer. I Norge og Sverige har skoven holdt sig længer på grund af landenes større udstrækning og vanskeligere transportforhold og paa Island ryddedes skovene for hurtigt, hurtigere end i Danmark, derfor kom stenen til at spille en større rolle i Island end her. Nu er opgaven altså den at opfriske, hvad der fandtes af ejendommelig hygge og smags udvikling i de nævnte stuer. Vi nutidsmennesker har imidlertid, om vi da v il regnes for at være „up to da te“ lagt os efter centralvarme, kogegas og elektrisk lys, og v i søger at indflette en hygiejnisk badstue i planen, hvorfor vi, når v i da v il bevare de gamle minder og fortsætte den historisk nationale udvikling, må samarbejde det gamle med det ny — bevare oprindelighedens arbejdsbesparende forhold side om side med de ny tekniske og sanitære fremskridt. Vi må til den ende først danne minimumslejlighed: etrumshuset med badstue og fadebur og en sådan v il uden tv iv l afgive en mere praktisk og sanitær bolig end de nuværende m indste lejlighedstyper. Dette gjort går man et skridt videre og danner en noget større til afløsning af 2—3 værelses lejlighederne. Det konstruktive element som tag og rygås danner indeholder betingelserne for de architektoniske linjer og flader af større virkning end de nuværende lejligheders, men betingelserne for at dette nås er, at huset bliver i en etage. Den sociale klasseinddeling pålægger ikke så stærke bånd, som den tidligere har gjort. Familjens behov, mere end standshensyn er nu be tin ­ gelsen for boligplanen, men det v il tage lang tid før dette anerkendes i handling af den brede befolkning. Hertil kan imidlertid en revideret boligkunst blive v irk ­ ningsfuld ved at vise den ny tids krav i fortidsdragt, men af moderne snit. En mere udviklet form af rygåshuset kan fås ved at lade taget hvile på flere åse, hvorved man v il nærme sig tidens villa ide og forme hvad man tør kalde stan ­ dardboligen for m ellem -k lassen— det „Danske Hus“ . At finde grænserne for de for­ nuftige krav til den civiliserede bolig under vore breddegrader, udenom de forlorne luksus krav er tilvisse en social opgave og tidens fordringer til arbejde og flid i mod­ sætning til dronetilstandens irrationelle flitter i boligens form og udstyr v il sikkert