S_Borgmesterbogen_1870-1928

174

BYGN I NGER

plebokratisk retning forbyder at dvæle ved ubehagelige sandheder. Så mørke frem­ tidsudsigter fremmanes nødvendigvis når partipolitiken i et land søger at gøre sig til herre over de sociale naturlove. Man må jo alligevel bevare håbet om bedre t il­ stande og søge trøst i tilbageblikket på kulturudviklingen og vurderingen af gjorte fremskridt. Kernepunktet i boligens historie er „Arnen“ og så v ig tig er dennes stilling til boligbygningen under vore breddegrader, at man tør vove det postulat, at den ældste bolig var bygget som en skærm om ildstedet for at besky tte dette mod vind og vejr. Ved arnen må dog forstås varmekilden mere end kogestedet som havdes udendørs. Dette kulturfremskridt var da oprindelsen til hele den senere bygge­ udvikling med sine tusind forskellige formål. Oprindelig var huset anbragt omkring lejrbålet, senere blev arnen anbragt i husets ene ende modsat døråbningen og en skorsten byggedes for røgens afledning, først ud gennem husets gavl, senere op over taget og denne røgvej repræsenterer et betydningsfu ldt fremskridt, så betydn ings­ fuldt at f. eks. Englænderne har kunnet blive stående derved til den nyeste tid. E t lille vink med hensyn til oprindelse har v i måske i de islandske navn „E ldhus“ istedetfor køkken, som er afledet af „koge“, medens det islandske betyder huset med ildstedet. Englænderne linder, at den luftfornyelse, som vindes gennem det åbne ildsted i kaminen er så værdifuld, at andre opvarmningsmåder af boligen synes mangelfulde. Hvilken forskel er der ikke mellem dette gamle system som bevaret i England og det lukkede russiske, finske og svenske system med ovne, hvis spjeld holder varmen tilbage, og igen mellem dette og det danske jernovn system? Frem ­ skridtsboligen har nu centralopvarmning med varm tvandsforsyning i køkken og baderum, med kul som nutids og elektrisk opvarmning som fremtids håb. I Ameri­ kas nordlige stater er denne forening af varme og varm tvandsforsyning sat så vel i system at selv små lejligheder nyder godt deraf. I kunstnerisk henseende befinder v i os nu under indflydelse af en ret nøgtern arkitektur, som giver sig tilkende ved at tage afstand fra al undgåelig udsmykning, en retning som søger sin begrundelse i en logisk vurdering af bygningskunstens væsen. Meningen er at fastholde indtrykket af bygningens hovedform og at opnå den fulde virkning af denne ved monumentale forhold, flader og former, og at hindre detaillerne i at tildrage sig opmærksomhed på hovedformens bekostning. At dette ikke helt tilfredsstiller smagen viser sig ved indtoget af et voldsom t farvefyrværkeri, hvis varsler er synlige. Jeg har søgt i dette kapitel at give en nogenlunde logisk fremstilling af den danske boligs oprindelse og udvikling. Desværre er materialet hvorpå skitsen er bygget endnu ret magert. Vort Nationalmuseums oldsagsamling, og Frilandsmuseets i Lyngby, giver visse bidrag til bedømmelse af livsvilkårene i den svundne tid og nogle vink angående boligens historie, således som disse bidrags større eller ringere ælde tillader at gætte os til. Om kirker, herregårde og klostre har man bedre, lettere tilgængelige studiematerialer, men det egentlige folkelige boligstel gennem tiderne, venter endnu på sine granskere og skildrere. Jeg søgte for nogle år siden gennem Arkitekten at vække interesse for „Det Danske Hus“ og Dr. Yilh. Lorenzen har senere i sin bog under denne tite l givet sit bidrag til oplysningen. Men man må v is t­ nok, om noget rationelt udbytte skal nås, give herregårdene en mere tilbagetrukken plads i undersøgelserne. Det var jo for en stor del disse som banede vejen for ind