S_Borgmesterbogen_1870-1928

182

B Y G N I N G E R

lige øvrighed ikke var nedsunken i en provinsialistisk mangel på national inter­ esse i rigsspørgsmålet. E t lille sammenlignende overblik over de to nævnte nationale centre v il vise forskellen: St. Pauls kleresi består af: 1 dean, 4 kanons, 30 preben- daris, 12 minor canons og 6 v ica l choral, ialt 53 gejstlige tjenere. Der afholdes 2 gudstjenester daglig om hverdagene og 4 hver søndag, foruden 2 daglige tjenester i krypten — det v il sige 30 gudstjenester om ugen. Sandelig den kirkebesøgende går ikke forgæves, når han betræder kirken mellem 9 om formiddagen og 5 om efter­ middagen. Man v il let forstå betydningen heraf, og man v il se forskellen når man betænker, at Frue kirkes døre vel er åbne den meste tid af ugen, men den står øde og forladt om hverdagene. Den betragtes mere som en almindelig sognekirke for et afgrænset sogn, end som rigets og landets religiøse samlingspunkt. Det beskedne har i det hele taget overmagten i Københavns kirkelige s ta ts­ kunst. Ligesom regering og rigsdag, som er optaget af tilpasning i det partipolitiske liv og ingen interesse kan vise for de større nationale rigsspørgsmål; således undgår vor „See primate“ alle spørgsmål som rækker ud over den tilvan te horizont. Men v i trænger som folk hårdt til at stræbe efter højere mål, og vor hovedstad burde have en katedral eller domkirke om hvilken man kunde sige, at folket havde lagt sine bedste kræfter ind i opførelsen af den og at den med værdighed kan overtage præ­ sidiet over rigets og folkets kristelige liv. Gejstlige bør være tilstede ved kirken hver dag året rundt også udenfor de offentlige gudstjenester; men de nødvendige lokaler hertil mangler. End har Vor Frue ved sin historiske stilling og ved sin beliggenhed på den ældste københavnske hovedstads højeste punkt, et nationalt krav på at modtage eller fastholde, eller forny denne stilling. Den har ved Thorvaldsens ære- frygtvækkende kunstneriske udstyr et fortrin; og et tegn på, at man havde øje for kirkens udmærkede stilling til folkekirken på den tid har man i navnet „Metro­

politan Kirken“ fra den tid i begyndelsen af det nittende århundrede, da den nuværende Vor Frue genopførtes. Men b yg ­ ningen selv er i etisk teknisk henseende et fa lskneri— et ar­ kitektonisk bedrag— idet dens stenlignende puds og prægtige klassiske indre dækker over brandfarlige og forgængelige træ konstruktioner; en uting i sin almindelighed, men sær- ligfrastødende i en fremragende kirkebygning, fordi dette for­ hold frister til sammenligning med den kirkelige ånd, som hu ­ ses indenfor kirkens mure. Mar­ morkirken, Nicolaj og Grundt-

vigskirken har v ist tendenser til at optage den nationale og centrale opgave. Et bevis for at trangen i den retning er tilstede, men tillige et svaghedstegn, som t y ­ der på splittelse sålænge Vor Frue forholder sig passiv,