S_Borgmesterbogen_1870-1928

S AM F UND S D R I F T E N 15 delse, k a n dets sociale uds lag tyde lig læses i tils tand en e b l a n d t jo rdens forskellige racer. Man k a n med le thed forestille sig de sociale tils tand e und e r stena lderens n a t u r ­ liv i bop ladsen , og m an k a n ligeledes forestille sig jerna lde rens udv ik ling , fordi denne er ind ledn ingen til vo r nuvæ rende k u l tu r og civilisation; men b ronzea lde ren må have væ r e t en uhy r e k am p t id , med en udv ik ling der, skøn t fo rde lt over lange t id s ­ r um , v a r menneskeslæg tens v e n d e p u n k t — ove rgangstiden fra b a rb a r i til k u l tu r , fra f rit n a tu r l iv til organ ise re t samfund , fra dy riskhed til civilisation. Og den n a t u r ­ lige r e a k tio n mod k u l tu r tv a n g e n , som denne vældige overgang h a r f remk a ld t, synes a t stige i vo ldsomhed hos uop lyste k lasser op til vo r egen tid , ti de t russiske riges fald er re tte lig set k u n menne skedy re ts k r amp ag tig e forsøg på a t frigøre sig fra de i b ronzea lde ren på lag te samfund sbånd . T ræ lle systeme t v a r imid le rtid en overgangsform, hv is yd re b ånd forlængst er løste, men med d e tte fulgte mu ligheden for et o rgan iseret forsva rssystem . H øv d in ­ gens bop lads m å t t e omgives af et gærde, som kunde forsvares. Den blev derved en „ g å r d “ og tidsa lde rens sociale betegnelse bliver derfor „gæ rde“ - eller G Å R D ­ A L D E R E N . Dens overleverede m inde r h a r vi i gude troens A sgå rd og M id g d rd , i det store østens Garderige, Ho lmgå rd og M y k l e g å r d ; og i Eddaens , Volsung Sagaens og kæmpev ise rnes g limtvise ku ltu rb illede r fra høvdinges og kongers gårde. Bop ladsen , d. v. s. den for ang reb særlig u d s a tte , v a r gærde t med stokke — „S tok ad e “ eller „ p la n k e r “ . Af færdselsmidlerne blev, fo ruden hesten , som fo ran nævn t, vel også sk ibe t fo rbed re t, ide t den udhu lede træ s tamm e gav p lads for skibe byggede af p l a n ­ ker. Sandsynligvis h a r søfarende fra Midde lhavet b r ag t v a re r til de t fjerne Nord og de rved g ivet an ledn ing til forsøg i sk ibsbygning, navn lig må s trand ing e r have fore­ k omm e t og v ragene væ re t b rug te som modeller, der h a r p åv irk e t de lokale forsøg. Vognen d e tte vigtige færdselsmiddel h a r næppe k u n n e t spille nogen egentlig rolle for færdslen, i et vej- og bro løst skovbevokse t øland, men k e n d t v a r den i de tider. Vi s tå r nu på tærsk len til den tidsa lde r, da beg rebe t B Y hos os k an blive v irk e ­ liggjort. To veje er fulgte for a t nå h e rtil: færdslens og fo rsva re ts som begge følger by fo rmens udv ik ling fra dennes første spire op til vore dage. I Gå rda lde ren finder vi desuden , a t begge veje a n tag e r tydelige former, og a t den tekn iske begyndelse s am ­ tid ig leder til en social, som lægger g runden til den endelige byform. Vi s tå r derfor ved døren til civ ilisationen og den bev idste ku ltu r s vugge. De tte må vi kunne se, om vi vil fo rstå bybygmngen s væsen. Af denne soc ial-h istonske udv ik ling k a n vi im id le rtid lære en anden ting med hensyn til dens indv irkn ing på vore byan læg i deres he lhed ; og de t er denne u rb an e begyndelse i vo r verdensdel, der h a r givet de nord iske byan læg i deres helhed et na tiona lt præg. Vi sky lder købe s tævne ts tilblivelse t il skibet, til søfærdslen, medens fa s tland e ts bye r sky lder d e tte k u l tu r tr in til ka r a ­ vanen, til landfærdslen . De store k a r a v a n e r fra Østen nåede i tidens løb Ev ropas østlige egne, og de store m a rk ed e r i Novgorod, Leipzig med flere steder, minde r endnu om, hvo r lang t mod de t b a rba riske Vesten de i o ld tiden nåede. F r a disse store m a rk ed e r h a r købmænd da b r a g t v a r e r til de sp red te m ind re no id iske købe s tævne r ad søvejen, fordi denne v a r mere d irek te og m ind re farlig end landvejen . He r må vi da an tage s a t have m ød t søfarende fra Midde lhavet og således ved trafik ad begge veje, sk a b t m a rk ed e r i beskeden form ved vore kyste r. Vi h a r derfor den beds te g rund til a t vise forsigtighed i vore stud ie r og ikke k ritik løst hen te vore im ­ pu lser hos naboe rne på fas tlande t.