S_Borgmesterbogen_1870-1928

KØB E S TÆYN E T 51 v irk som h ed e r op s tåe t, hvis afsætn ing på de evropæiske ma rkede r endnu er u b e ­ s t r i d t , fordi den ligefrem fy lde r huller i forsyningen, opståede und e r den fire å r lange krig. H u l l e r som s tad ig holdes åbne ved den hvide arbe jders s tæ rk t n ed s a tte yde- ævne og v ise r sig ved verdensdelens stigende arbejdsløshed. Det er a rbe jderen selv som forsynes og h a n oplæres ikke i den res igna tion og va rekund sk ab , som de t vilde k ræve a t næg te sig tilfredsstillelse af de små billige fornødenheder, som de asiatiske p r o d u k t e r ud fy lde r. De asiatiske industrig rene vil b lomstre ind til de får ove rmag ten og b live r is ta nd til a t om by tte rollerne og u nd e r tr ykk e den evropæiske masse ­ indu s tr i. Denne bevægelse k a n ikke standses. Toldkrig vil blive forsøgt, men d e tte m id ­ del få r næppe noget bedre ud fald end gudernes forsøg på a t forebygge Balders død havd e . De r er b linde Høders nok i alle landes regeringer og p a rlamen te r til a t t il ­ in te tgø r e to ld v å b n e ts virkn ing . E g e nny tte og gridskhed vil gøre bestræbelserne til i n t e t . De t eneste som k a n h jæ lpe er, a t den hvide arbe jders arbe jdsævne forhøjes således, a t h a n k a n beholde ove rtage t i så mange fag, a t p roduk tion en k an deles me llem de to verdensdeles race r; men hvo r ringe er ikke ud s ig ten he rtil? Ødelæg­ gende s tr ik e r for højere løn og mmd re arbe jde vil fremdeles blive arbejderk lassens k am pm id d e l og alle forsøg pa a t fa a rbe jderen til frivilligt a t erkende sit ansva r mod s am f u n d e t vil være f o rgæ v e s ; og uden ansvarsfølelse k a n den politiske mag t, som nu er l a g t i a rbe jde rens h å n d kun føre t il ru in og til den hvide races unde rgang . Det er m a r k e d sd rifte n i sine yde rste , sme universale følger, som vil sty re udv ik lingen mel­ lem landene og de t u s ind m id t p u n k te r af de civiliserede lande og folkeslag, hvis puls k a n føles i ma rked s omsætningen, som må forme frem tidens økonomiske poli­ tik . Måske vil Fo lkenes F o rbund tjene sine sporer i denne sag ved a t tage op den hv ide m and s by rd e og lede de evropæiske folk til retfærd ig ove renskomst og til sam a rb e jd e med de asiatiske. Men fo ruden disse særlige forhold, som henregnes til markedsideens f r em træ ­ dende vanskelighede r, og som er alvorlige i samme g rad som kund sk ab en til dem f a t t e s ; så er der de h jem lige følger af den forløbne krig, dens b lokade r og dens e fte r­ v irk n in g e r ; hv ilke alle må anses som overorden tlig lærerige om m an b lo t vil lade sig belære. P ris fa stsæ tte lse r fra sta tens side griber på en ødelæggende måde ind i marked s fo rho ldene , i særdeleshed n å r krigens blokader, som v a r å isag t il dem op hæ v e s ; ikke alene ved de ko s tba re omveje som må følges, men ved den sociale sm itte som giver frit løb til p lynd rings tilbø jelighederne i marked skunde rne s og mellem- mændenes kredse, som derefter fører sm itte n ud i videre og v idere kredse i folket. Ru s land s a fskæ ring fra v e rden sma rkede t h a r selvsagt b r ag t uhy r e fo rsty rre lse r i den øvrige ve rdens økonom i; og den pludselige fo rand ring af s ta tsg rænse r griber e fte r­ tr y k k e l ig t ind i flere verdensstæde rs tilværelse. W ien og P e trog r ad er eksempler; by e r som disse er ved beg ivenhedernes gang be røve t deres op land og finder sig d e r­ efter i en stilling, som k ræve r indsk rænkn ing i bybygn ingens v ig tigste elementer. Disse m å drives tilbage og reduceres som følge af udv ik lingen gang til et omfang passende for den n y sta ts fo rms kræfter. Pa ladse r, te a tre , kaserne r, museer, k irker, råd - og ju s titshu s e o. s. v. bliver for store og kos tba re til de ny forholds k r a v ; og deres tilstedeværelse vild leder og fo rv irre r indbyggerne, der i visse r e tn inge r er som en fåreflok d r ev e t over b rinken i a fg runden og ude af s tand til a t tage a rb e jd e t op i m a r k e d e t. Hv ilke slående lærdomme k an ikke drages af disse beg ivenheder n a r vore