S_Borgmesterbogen_1870-1928

V A N D V E J E 67 o rdne østers- og r ø d s pæ t t e a v l e n ; så vi er j o ikke u k e n d t med fiskeavlssiden af sagen. Men der ei også en p lan teav ls s ide af havdy rkn ings sagen . U. S. A. h a r således und e r k rigen væ r e t h env is t t i l a t indsam le b læ re tang for deraf a t udv inde po taske og n a ­ tu rligv is g jo rt d e tte e fte r en stø rre målestok. Der opgives således, a t der langs Stille­ h a v s k y s t e n er i n d v u n d e t mellem 400 000 og 500 000 tons årlig af denne artikel. H ø s tm a s k in e r fo r de t b rug v a r forfærd iget og visse ku ltu rbe stræbe lse r udfoldedes for t angb ed en e s beva re lse og for høst flere gange om året. Vi h a r jo som de t sig hør og bø r i en å rrækk e fo re tage t v idenskabelige havunde rsøge lse r og fo rtsæ tte r disse i s am a r b e jd e med and re no rd iske lande og de spørgsmål, som k n y t t e r sig t i l have ts b rug , in te res se re r selvfølgelig alle søfarende na tione r. Om Amerikas h a v u n d e r ­ søgelser sk rive r således Comm .leu tn . G. E. B r a n d t U. S. N. i St. Louis Globe De- m o c r a t, for et p a r å r siden om sk ibet „R a inbow “s ekspedition, som v a r k end t u n d e r n a v n e t „The Maury. U. S. Nava l Oceanograph ic R e s ea rch “ : „Vore s ta tis tik e r e (popu la tion experts) siger, a t den ven tede væk s t af folke­ mængd en inden mange å r vil skabe en tils tand und e r hv ilken l an d p r o d u k t e r n e vil blive ude af s ta n d til a t ernære fo lkemængden. Kend skaben til oceandy rkn ingens p r a k t i sk e mu lighede r lover imid le rtid en stæ rk udv ik ling . Vi er næppe b egynd t a t b e n y t t e denne h jælpek ilde skøn t vi hv e r t å r tag e r 3 milliarder pund af fisk ud af h a v e t ved s ta te rn e s og Alaskas kyste r. Sir J o h n Murrey på s tå r, a t oceanets plante- og k jø dmæ n g d e r sandsyn ligv is overgår landenes og Dr. Edw in Plosson siger, a t der er rime lighed for a t d rive noget, som k an benævnes kub isk dy rkn ing , eller farm ing i t r e d imen s jon e r ; medens m an på land er begrænset t il dy rkn ing af en enkelt flade, k a n m a n i oceane t stab le den ene fa rm ovenpå den anden 1500 favne ned i d y b e t .— Den oceanografiske v iden skab h a r væ re t besværligg jort ved mang lende kendskab t i l h a v b u n d e n s omrids og former. Dr. Will Bowie sagde i et foredrag, a t „Den første t in g som må gøres er a t skaffe nø jag tige ko rt over havbunden . Geologi på land er forgæves uden ko r t, og biologen komme r ikke re t lang t i sine dybv and s s tud ie r uden k o r t, som v iser bunden s form og beskaffenhed. Til held for Ra inbow undersøgelserne h a r m a n nu Dr. H a r v e y C. Hayes dybde finder, som udsende r lyde und e r v and e t, disse tilbage s tødes af bund en og tiden mellem lydens udsendelse og tilbagevenden v ise r dybden . Obse rva tione r som k a n tages und e r skibets fa rt. Mexicobugten, hvo r disse unde rsøge lse r foregår, h a r økonomisk be tydn ing for alle s ta te rne af unionen, i d e t nedbø ren over de sydlige og mellem-vestlige s ta te r b e s tå r for stø rste delen af v a n d fra denne h a v b u g t. Nå r vi lærer noget mere om indflydelsen af tem p e r a tu r , s a ltho ld igh ed af h a v v a n d e t og v ind fo rho ldene vil vi blive istand til a t forudsige ve jrfo rho ldene et å r i forvejen. Den stadige bevægelse af v a nd e t fordeler hede og ku lde og fly tte r fiskenes føde, og h a r indflydelse på live t såvel i h a v e t som på land. Ove rra skende som de t m å synes, siger Dr. Austin Clark af Sm ithson ian In s titu tion : d y n d e t som flodvande t sender ud i den meksikanske bug t h a r en v ig tig indflydelse på fiske rie t i de t nord lige A t l a n t e r h a v “ . Men d e t v ig tigste og mest nærliggende hensyn i spørgsmålet om f a rv and e ts f o rv a ltn ing er dog h en syn e t til sejladsen, til nødvend igheden af a t holde fa rvandene åbne for sk ib s fa rten og af a t de r e tte dybde r i sejlløbene til havnene tilvejebringes og vedligeholdes. Vigtigheden af denne sag er almindelig ane rkend t, men n å r spørgs­ m å le t næ rme re præciseres, s tå r de vise mænd som oftest rådv ilde og kv ier sig ved a t stille rationelle fo rd ringe r; n avn lig n å r uddybn ing af sejlløbene til vore havne