S_Borgmesterbogen_1870-1928

78

V A N D V E J E

og lige så mange for a t b ringe r e t u r l a s t e n— eller disses e qu iv a len t i and re færdsels- m id ler. 3000 je rnb an evogn e k ræv e r i Am e rik a 37 k ilom e te r af spor og i E u r o p a om ­ t r e n t dobbe lt så mege t og næ s ten den dobbe lte sporlængde. Men hv ilk en h a v n er is ta n d til a t p ræ s te r e d e tte med dets k om p lem e n t af p akhu s e , op lagsp lads og h a v n e ­ a rb e jd e r e ? Hv ilke ove rra skelse r f rem tid en s sk ib sbygn ing skun s t vil bringe, k a n m an ikke v ide, men h v a d om sæ t n i n g e n— i f r e d s t i d— a ng å r, da t ø r m an s ikk e r t gå ud fra, a t v i h a r n å e t grænser, som ikke k a n overstiges i nogen ove rskue lig f rem tid . Spø rgsmå let h a r sin store v i g t i g h e d deri, a t en s andsyn lig fa s t grænse for havne - p lane rnes stø rrelsesfo rho ld de rved k a n fas tsæ tte s . Som næ v n t i k a p i t l e t om b r obygn ing er de r et a n d e t spø rgsmå l med hen syn til de t mode rne sk ib , som byp lan lægg e r en m å have i e rind r ing , og de t er m a s tehø jden . Med d am p k r a f t e n s indførelse sænkedes m a s te hø jd e n og sejlfø ringen m indskedes, m en der er dog et v i s t fo rho ld t il skrogets størrelse, som k ræves, og nu h a r den t råd lø se telegrafi a t t e r d r ev e t hø jd en i ve jre t. E t r e t ku r iø s t bev is for modens indflydelse på så v ig tig t og a lvo r lig t et fag som sk ib sbygn ingen , h a r m a n i sk ibsstævnens form. Med pan se rsk ibe ts indførelse i k rigsflåde rne kom også disses b r u g som vædde ring våb en , og s tævnen gaves en de rtil sva rende form, be regne t på a t kunn e r amm e et f jend tlig t skib u n d e r vand lin ien . S tævn en b lev derfor bø je t freme fte r u n d e r v andg ang en og v i s t e i reg len en lod re t linje over v a n d e t. D e tte f a n d t sk ib sbygge rne k ø n t og sva rende til de t a lmindelige d amp sk ib s fo rm og s til med s træb efter elegan te linjer. Navn lig m å t t e pa s sag e r ­ sk ib e t have en ska rp s tæ v n for a t de t rig tig t kund e skære gennem de t h å rd e salte v a n d og de rved gøre i n d t r y k af hu r tigh e d — slanke lin je r og k n iv sk a r p s tæ vn kom med sk ibs sk ruen — og g jorde d e tte skib popu læ rt. Og denne fo rm h a r t rod s ta lr ig e u l y k k e r ved s ammen stød , som v iste a t den ska rpe lod re tte s tævn r am t e m o d p a r t e n u n d e r v and g a n g en og de rved gjorde u l y k k en mere skæbne svange r end nødvend ig , ho ld t sig. Fø r s t u n d e r ve rdensk rigens sidste år, u n d e r de t stæ rke pres sk ibsbygge ­ r ie t da b lev u d s a t for, vågnede m an t i l erkendelse af de t fo rka ste lige i a t følge moden i spø rgsmå l af så a lvo rlig a r t og m an v e nd te tilbage til den gamle s k ib s ­ s tævn s fo rm , som i tilfælde af s amm en s tød vilde r amm e m odp a r ten s f ribo rd og de rved væ s en tlig begrænse om fange t af den slags u lykke r. Men der vil jo gå en del å r inden de lod re tte sk ibsstævne vil fo rsv inde; og h v a d smag og s til ang å r m å m an huske , a t de gamle sk ib s s tævn e før v a r d ik te r e t af boug sp ryde ts længde og sejl­ føring. H v a d der behøves er en n y fo rm passende til de g ivne forhold, og de t er op t i l sk ib s a r ch i t ek t e n a t finde den. Den af k rigen f rem k a ld te ku lnød , hen led te på ny opmæ rk somheden på sejl­ sk ibe t og anstrænge lse r gøres for a t finde fo rme r for en mere ra tione l sejlføring, end den fra gamme l t i d k end te . Disse bestræbe lse r gå r som n a t u r l i g t er, i r e tn ing af en yde rligere udv ik ling af den f emm a s ted e skonn e rt med donkeyma sk ine . Sam tid ig med be s træbe lse rne for a t øge f a r t og sejlføring ud e n a t øge den nødvend ige b e sæ t­ n ing ; gå r be stræbe lse rne for a t øge la s tævn en hen imod 10000 tons sk ibet. E t mål som sandsyn ligv is vil blive n å e t m d en længe. Vinden er jo et u d y r t k ra f tm idd e l, b åd e til lands og til vands , og n å r m a n h a r ma sk ine r til h jælp ved manøv re ringen , vil m a n s ikke rt trod s den ringere f a r t, finde økonomisk anvendelse for sejlsk ibet. Flvad f a r t en af sk ibe t i sin a lm inde lighed ang å r så er der jo nu i n d t r å d t et n y t ele­ m e n t i færdslen ved lu ftsk ibe t. Og de t er vel til a t forudse, a t sejlsk ibet og d amp sk ib