S_Borgmesterbogen_1870-1928

V A N D V E J E

85

lig måde , navn lig ved a t h ind re anlæg af a rbe jde rfo rs tæde r. Bliver dæmn ingen fly tte l til s ti andens sydende må sluseanlæget kunn e undvære s, ide t lejligheden til danne lse af besværlige lokale hø jv and e de rved afskæres. E n t r e d j e tin g h a r desuden også g jo rt sit til a t forv irre begrebe rne og de t er h avn evæ sn e ts p lan af 1917 med forslag til en såka lde t „Ø s t h a v n " bag Revshaleøen. Fo lk ud en ove rb lik vildledes af d e tte forslag. Der er de t tilstrække lige dybe fa rv and Kong edyb e t fo ran og m an tæ n k e r ikke på D rogdenba rren , men tro r, a t hvis h avn en lægges der så få r m an f r i t spil med K a llebo s trand og k a n om m an vil opfylde denne. :— „A wildgoose chase." De t h a r a ltid væ r e t skik a t klassificere h avn e i forhold til deres v anddybd e , som angaves i favne : 2, 3 eller 4 favne ; hvo r a f den sidste v a r tils trække lig for sejl­ sk ibstidens store orlogsskibe; men denne regnemåde er und e r nu tid en s sk ibsbyg ­ nings udv ik ling ikke længer rationel, t i dybde rne ændres idelig, en ten ved tilsand ing eller uddybn ing , hvo rv ed klassificeringen forvirres. Og m an glemte k u n a lt for ofte, a t and re må l end dybdens v a r normg ivende. E n h a v n k a n jo, trod s gode d y b d e ­ forhold, na i a n d ie ma l og pladsforho ld kun passer for m ind re sk ib s typ e r end den dybd e n be tinge r, være utilfredsstillende. Man h a r ved siden af dybde ska laen også klassificeret havn en e i henho ld til deres tilsig tede b rug i: orlogs-, handels-, m d u s t n - , fiskeri-, v in te r- eller oplægger- og nødhavne . Men d e tte er kun s ta tis tiske eller økonomiske betegnelser, som ikke b ib ringe r os nogen reel tekn isk op fattelse af h avn en s p lads i den levende samfærdsel. I gamle dage v a r alle havne tilflug tshavne hvo r skib og m and sk a b hvilede ud efter rejsens besværligheder og selve o rde t „ h a v n " sva re r til denne op fattelse (haven, ha rbo r, he rbe rg o. s. v.). Men nu tildags er h a v ­ nen , eller bø r h a vn e n være, den trav le v irksomheds plads, mod hv ilken rejsen må op fa tte s som en u n d e r no rmale forhold delvis hviletid . Vi må derfor nu klassificere h avn en e med and re mere a lmen tekn iske forhold og egenskaber. Der er f. eks. de topografiske be tegnelser: fjo rdhavne = te rm ina l, og sundhavne = gennemsejlings­ havne . Af disse er sundhavne fo rmen den fordelagtigste, den er både te rm inu s og s ta t io n for sejladsen, spa re r tid for sømanden og penge for rederen. Køb enh avn h a r en så u dmæ r k e t lejlighed til a t udv ik le sund typen , om vo r regering og by s ty r e kunde komme , se og sejre. Vi kund e udv ik le verdens bedste h a v n om vi kund e fæste op ­ mæ rk somh ed en på hovedsagen de t dybe gennemsejlingsløb. Dermed s tå r eller fa l­ der vo r na tiona le havnesag . Vanskelighederne er jo meget store, løbet må have s ta n d a r d d y b d e og bredde, være frit for broer og and re forh indringer. Skibene må kunn e passere h inanden , Ame rikabådene må kunne nå en passage r s ta tion ved Kallebo Brygge ud fo r hovedbanegå rden og al byens færdsel mellem Sjællands og Amage rsiden må gå und e r løbet. De tte er en stor opgave ikke alene i tekn isk og øko ­ nom isk henseende, men i de k r av på overblik og udho ldenhed som stilles til rege­ ring, b y s ty r e og hovedstadsbe fo lkn ingen i sin helhed ; ja i end større omfang, for sagen er en rigssag, som er k n y t t e t til Danma rk s stra teg iske stilling i forhold til N o r dv e s t-E u r op a og til Øste rsømag te rne og k ræve r derfor mere end almindelig t s to rsyn af alle vore mynd igheder. Tvilling spø rgsmå le t bro og tunnel, som er b levet b rændende ved forslagene om bevilling til ny broer, må behand les uden smålighed og de t er afløsningen af de gamle b ro fo rb indelser som sæ tte r sindene i bevægelse og den egentlige vanskelighed ligger i Kn ippe lsb ro kværken , hvo r en udvidelse af havne løbe t b liver nødvendig,