S_Borgmesterbogen_1870-1928

V A N D V E J E

8 6

medens den foreslåede plan indskrænker løbet. Broforb indelsen h e r må jo o p r e t ­ holdes i en del År og en ny bro må ve lsag tens slides op ; de t er derfor p å træ ng e nd e nødvendigt, at forholdene der får en løsning som, skøn t m id lertid ig dog giver g en ­ nemse j li ngsløbet en bredde af mindst 100 meter. Gamle v an e r er vanskelige a t komme ud af med hensyn til brofærdslen. Er en gade, som s tå r i d irek te forbindelse med havnen og skal fortsættes over denne, 15 m e te r b red , så h a r m an for sk ik at antage, at 10 m bredde for broen vil være passende og finder m an senere, a t færdslen kræver større bredde så bygger man en ny bro af 12 me te rs b redde , alt af hensyn til at slippe så billigt som muligt fra fo re tagende t. Ligeså med hen syn til Åbningens vidde i den bevægelige bro. Man tager b redden af de skibe, som h a r p a s ­ seret og indretter åbningen derefter. Nogle å r e fte r opdage r man , a t sk ibene t i l ­ tager i bredde og så bygges broen om for at blive tid s sva rende , hvilket, dog i reglen kun giver en stakkat frist. København har to b roe r over gennemsejlingsløbet: Knippelsbro og Langebro. Jeg har i min tid passe re t over 3 Kn ippe lsb roe r og 2 Langebroer og de r forberedes nu henholdsvis en fjerde og en tred je . Broens liv er kortvarigt, og vil man beregne omkostningerne ved b robygn ingen m å m a n tage hensyn hertil. Fastholder man alligevel broformen for færdsels k ryd sn ing en af havneløbet, så må man øge fordringerne til v idd en af såvel b rodækk e t som sejl- åbningen, og hvor såvel jernbane som sporvej, kø rebane og fo rtove skal k ræve s : en bredde at 40 meter og en sejlåbning af 40 m e t e r må kræves for en tid s sv a rend e broforbindelse. Vil man tut sammenligne de økonomiske forhold mellem b robygn ing og tun- nelbygning for teråselskryåsningerne, så v il man finde, a t fordelene a fg jo rt e r p å tumultens side, Danne en gang bygget bliver der. Den er ub e rø r t af sø fa rtens krav og bliver den i tidens lob utilstrækkelig kan ny rø r føjes til de t oprindelige antal. VedltgdiDlddsesoinikostningeriie er også m ind s t på tunne len s budge t. Den bevæge­ lig t bro. kræver mandskab til bevægelsen af klap eller sving, medens tunn e llen s krav til pumpestationen er lavere og falder sammen med byens a fledningssystem. Hertil

kommer så fordelen for byens færdsel som går uhindret gennem tunnellen, men afbrydes ved broåbningerne. E t forhold som bliver alvorligere med byens vækst i folketal og færdsels­ midler, Færdselskravene til do to krydsningsknuder er lud ler ikke gan­ ske ems, idet broens åbninger egentlig burde beregnes i el tillæg Iil brodæk­ kets bredde og i holdepladser ved beggo ender af broen, Den uvilje som ofte kommer til orde mod tunnelsystemet, bar sin grund i dot samme kniberi som brosy- st.ewie.ii. har lidt under, G n d e t u n n e iler har til dato været et færdselsfjendtlig! (element;— lange kedelige adgange ofte dannede som m grelt i gademidteii.