S_Borgmesterbogen_1870-1928

V A N D V E J E 91 sva rende til en mere fremsk reden tids fo rdringer, men må vedb livende beny tte s , måske ind til den med s am t sin tilhø rende tra fik forældes og overlades glemselen. Den engelske ingen iør Thoma s S tevenson udg av 1880 en a fhand ling om h avn ep lan e r, i hv ilken h an sk itserede en e fte r hans men ing ideal h avnep lan , men tils tod samtid ig , a t der næppe fand te s nogen virkelig p lads, hvo r en slig h a vn kunde bygges. D e tte v a r v is tnok en ug r und e t fryg t, men som de fleste forslag i re tn ing af fo rbed ringe r af byp lanen , kom de t for sent. Man bemæ rke r med fo rund ring , a t denne sk itsep lan kun passer for sejlsk ibet og ikke synes a t kende and re lempelser for omsk ibn ing end fo rtø jn ingspælen . D am p sk ib e t h avd e forlængst t a g e t forrang og ved Ham bu rg s beny tte lse af bevægelige k rane r, je rnb an e og va rehuse langs b u l ­ væ rke rne , som da allerede lå en del å r tilbage i tid en v a r Stevensons ide uden be ­ t y d n in g , skøn t den v a r bygge t på en genial t a n k e og gav udmæ r k e t manøv rep lads for skibene. Den h a r derfor sin interesse for byp lan lægge ren og studen ten . Den af mig foreslåede kv ad ra tisk e ba sin fo rm med d iagona lt gennemsejlings­ løb er en t ilp a sn ing af såvel M iddelhavsbasinet, som af Stevensons ide, skøn t det måske er noget vanske lig t a t genfinde slægtspræget. Den giver særdeles bekvemme besejlingslinjer ind og ud fra basin til basin. Der er p lads til, a t sk ibe t k a n vende og ved læmo len mod løbet, hvo r en bevægelig k r a n k a n have s ta tion , er omskib- n ingsp lads og ven tep lad s , n å r den ønskede p lads ved bu lvæ rk e t er op tage t. På land er p lads for kon tinue rlige bane spo r og rigelig p lads for varehuse , havn eb an e og l a n ­ d ingsp lads for død og levende frag t. Endelig er der passende og bekvem plads for tun n e l k r y d sn i n g e r som fo ran om ta lt. På basis af denne h avne fo rm og på g rund af u d s t r a k t e area le r i s tranden , vil vo r hov ed s tad der kunne anlægge en Østersøhavn , der vil kunn e overgå enhve r anden eksisterende h a v n i nau tisk , tekn isk og økono ­ misk henseende. Vi h a r antageligv is her de havne fo rme r, som sk ibsfa rten h a r v e n te t på i de t forløbne dampsk ibs t id s r um og den form, som tillade r den mest in tens ive trafik . Denne havns tra fikævne er større end e thv e r t a nd e t systems. Ingen tidsp ilde ved frem og tilbage tra fik , hve rken til lands eller til vands. J eg h a r i et foregående afsn it hen led t opmæ rksomheden på de t v ildskud af udv ik lingen , som b e s tå r i a t b eby rde frag tsk ibe t med fu ld t comp lemen t af losse- grejer, hvo rved skrogets dødvæg t øges. Disse a rb e jd e r bedre, om p laceret i land , som v e d ­ føjede skitse viser. Medens bu lvæ rk sk ranen række r fra skibets m id te til p a khu s e t over udsk ibn ings spo rene , så række r sk ibsk ranerne kun ne top ud over skibets sider. En vel u d ­ s ty r e t h a v n må abso lu t anse disse sk ibsk raner for en anacron isme , gør den ikke d e tte må den opgive bu lværkspo rene og bygge v a rehu s e t ud i bu lvæ rkslin jen , men d e r­ ved godkendes et m a r i t im t omsvøb, som fo rdy re r va reudvekslingen . Der er nogle moderne ford ringe r til et havnean læg som ofte glemmes, men som der bø r erindres om, fordi de h a r social og ku ltu re l be tydn ing . E n af disse v ed ­ k omme r h en syn e t til havnea rbe jde rnes sundhed og velfærd. Der må på passende s tede r ind re tte s opho ldsrum med garderobe og nød tø rftslempe lse r, s am t reg istre ­ r ingskon to r, hvo rfra a rbe jde rne tilkaldes. Man k an ikke længer b e tr ag te manglen heraf som en seværd ighed for tu ris te r, som ind irek te a n t y d e t i Bædekers rejsebog 5 k i b s k r a n — 3 u h / c e rk s k ra n _