KjøbenhavnsToldbod

12 Helsingør til det gamle Toldbod-Taarn i København; herom fortæller Ludvig Holberg i sin Dannemarks Riges Historie: »Jeg har tilforn for- taalt, at Kongen var bleven Helsingøer Stad unaadig: efterdi Borgerne sammesteds ikke vilde undrømme deres Boliger til de Hollandske Co- lonier, som han der agtede at stifte*). Udi dette Aar (d. e. 1520) lod Kongen see Prøve paa sin Resentiment mod samme Stad, i det han forflyttede derfra den sædvanlige Toldsted til Kiøbenhavn. Han brugte dertil saadan Prætext, at Helsingøer havde en ond Reede og en slet Vinter-Havn, da der imod Kiøbenhavn havde alle de Lejligheder, som Søefarende Folk kunde forlange. Madame Sigbrit som uden Tvil gjorde dette Project, fik Ober-Direction over Tolden. Denne Refor­ mation gjorde Helsingøers Stad koldsindig mod Kongen. Hansestæ- derne besværgede sig og derover, foregivende at Kiøbenhavns Toldsted laa dem for langt af Vejen«. — Det maa dog bemærkes, at senere Historikere ikke deler Holbergs Opfattelse af Kongens Uvilje mod Helsingør. 3 Aar senere blev Kristian den 2den fordreven og derefter ■har København ogsaa ophørt med at være Øresundstoldsted, i hvert Fald var da Øresundstolden i 1532 paany henlagt til Helsingør. Men selv om Tolderen ikke havde Øresundstolden at beskæftige sig med, har han dog sikkert haft nok at tage vare. København var nu bleven en stor og driftig Handelsby, og skønt Sildefiskeriet allerede i adskillige Aar var gaaet jævnt ned ad Bakke, saa var det dog endnu i Begyndelsen af Frederik den 1stes Regering saa stort, at det alene ved Falsterbo og Skanør sysselsatte 37,500 Karle, der var fordelte paa 7515 Baade. Sundet var i Høstfiskeriets Tid fuldt af utallige Skibe, danske saavel som fremmede, fra de mange Havnestæder, der havde erhvervet sig Ret til at fiske her og til paa Kysten at nedsalte Fisken. Denne Trafik kom selvfølgelig Byen tilgode, ligesom den ogsaa bragte Kronen store Indtægter. Københavns Havn, hvis Udvikling ikke havde fulgt den voksende Trafik, var efterhaanden bleven for lille til Sildefartøjerne, og de ube­ byggede Pladser ved Stranden, der kunde udvises til Sildens Nedsalt- ning, altfor smaa, saa at Nedsaltningen allerede langt tidligere var forlagt til Dragør (der iøvrigt paa det Tidspunkt havde større Be­ tydning end nu). Men København var og blev alligevel den vigtige Liandelsplads for udenlandske Varer, og saalænge Høstfiskeriet stod paa, holdtes der ogsaa her et stort Aarsmarked, til hvilket der blev

*) Hollænderne — 24 Familier fra Distriktet Vaterland i Nord-Holland — kom som bekendt til at bo paa Amager i Stedet for ved Helsingør; et tilsvarende Antal Amagere henflyttedes af den Grund til Halsnæs, de nuværende Torup og Melby Sogne i Nordsjælland.