KjøbenhavnsToldbod

13 ført Varer baade fra Ind- og Udland, hvad der har givet baade Staden og Kongen store Indtægter. Havnen var og blev dog for lille, og da Muligheden for at udvide den mod Vest var udelukket paa Grund af dens ringe Dybde, saa maatte en eventuel Udvidelse foregaa mod Øst. Her var endnu i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede Bremerholm skilt fra Kysten ved »det Dyb, der løber mellem Staden og Bremer­ holm«; dette »Dyb« var dog syd for Vingaarden ikke dybere end at der i 1527 kunde vades over det; i 1529 fik Ejerne af de tilstødende Grunde Tilladelse til at »indpæle Stranden«, det vil sige, fylde den op, og derefter varede det ikke længe, før Bremerholm var landfast med den tilgrænsende Kyst. Under Kristian den 3die blev »Dybet« opfyldt. I denne Konges Brev af 23. Februar 1557 til Borgemester og Raad i København befales nemlig, at en Plads skal opfyldes, be­ liggende ved Kongens gamle Tøjhus (Archelibygningen), og brolægges, til Borgernes Nytte, at de kunne ind- og udskibe deres Gods. Den Plads, som ifølge denne Befaling blev opfyldt, var af betydelig Længde og Bredde, nemlig ved den nordre Side 102 Alen lang og ved den syd­ lige 88 Alen, medens Bredden paa den vestlige Side var 66 Alen og paa den østlige 43 Alen. (Senere blev denne Plads bebygget, og det er den, hvor nu Vingaardsstræde og omliggende Gader er). Medens der saaledes indvandtes en stor Grund, blev dog Havnen nærmest formindsket. Dens Indløb var nu omtrent ved Begyndelsen af det nuværende Holmens Gravkapel og fortsattes i den nuværende Kanal ved Slotsholmen, som dog gik længere op, saavel paa Byens som paa Holmens Side, og altsaa var betydelig bredere, men Plads­ mangel var der for Skibene, hvorfor Kongen blev nødt til — ved et Gavebrev af 18. Decbr. 1556 — at skænke Byen »Grønnegaards Havn « paa Amagersiden til Vinterleje for Borgernes Skibe, medens fremmede Skibe kun mod at betale Vinterlejepenge maatte ligge der; dog havde Kongen forbeholdt sig Ret til, naar det var fornødent, at have Vinter­ leje for sine Orlogsskibe dér. Denne Havn var en naturlig Bugt, der laa mellem nuværende Knippels- og Langebro. Paa en Holm, der laa Vest for Skarnholmen, fik Byens Borgere i 1541 Lov til at ind­ rette et Ladested samt en Bradbænk, en Plads, hvor Skibene kunde ophales for at blive eftersete og tjærede. En anden lille Havneudvidelse fremkom, da Kristian den 3die gav Borgerne en Losse- og Ladeplads Øst for Højbro, i Svinget af Kanalen udfor Fortunstræde og Bold­ husgade. Skibsfarten foregik vel paa denne Tid hovedsageligt til de inden­ rigske Havne, men der fandtes dog ogsaa nogle driftige Købmænd og Skippere, der drev Handel paa Udlandet, særligt paa Østersøen; med Genbobyen Malmø var der endog regelmæssig Færgefart, som