KjøbenhavnsToldbod

28 Esplanaden, Havnen og Bredgade), særdelis Nyeboder og Friederichs Qvarter, har tiforn, om ikke været Havbunden selv, saa dog vistnok en nedrig og vaad Strand-Bredde. I adskillige gamle Documenter forestilles den Egn saasom meget Vand-riig og nær ved Havet. Nye- ligen spurde jeg Arbeyderne i den Botaniske Hauge*), hvad de fandt i Grunden ved at grave dybt? Svaret var, at naar de komme igien- nem det Lag af Opfyldning med Gade-Skarn, som kunde være 4 à 5 Fod dybt, da fandtes intet andet end hvid Strand-Sand«. Det Anlæg, som Kristian d. 4de her paabegyndte, var først og fremmest en Befæstning, Havnen kom i anden Række; men naar Told­ boden dog blev noget af det første, der blev færdigt, maa Grunden dertil vel have været, at Kongen vilde have Toldboden liggende ved Havnens Munding, ligesom Havnens Beskyttelse var opnaaet ved det samtidig anlagte »St. Anne Castel« eller »Værket ved St. Anne Bro«. Denne St. Anne Bro omtales første Gang under Københavns Belejring i 1523, og den eksisterede endnu ind i det 17. Aarhundrede. I Aaret 1600 hedder det, at der nær ved Havnen strakte sig en Stendæmning ud i Dybet, hvorfra det var bekvemt at bade sig, og som hed St. Anne Bro. Kastellet var en lille Skanse, der laa ved en smal Indskæring af Vandet, eller rettere Mundingen af et Vandløb, der fra Sortedamssø løb gennem Rosenborg Have og videre ned over Amalienborg. St. Anne Bro skød ud i Vandet fra det Sted i Amaliegade, hvor Indgangen til Frederiks Hospital findes. Efter Terrainets Opfyldning og efter at Bolværksstrækningen havde faaet sin nuværende Beliggenhed fandtes dog den yderste Del af den gamle St. Anne Bro endnu i Vandet, om­ trent ud for Vestindisk Pakhus, thi »medens de Lærde ledte efter St. Anne Bro og lagde den snart her, snart dér, gjorde vore Skibsførere, der lossede ved Vestindisk Pakhus, praktisk Bekendtskab med den, idet der endnu i 1870erne her var et bestemt Sted, hvor de større Skibe altid tog Bunden. Det var Resterne af den gamle St. Anne Bro«. (Bering Lisberg: København). Der blev altsaa bygget samtidigt saavel paa Toldboden som paa den nævnte Skanse, og det hele Anlæg benævntes da ogsaa — fore­ løbig — under ét som »Værket ved St. Anne Bro«, og 1624 angives som det Aar, hvor den første Begyndelse gjordes, idet der den 20. Februar 1624 blev nedsænket flere gamle Skibe udenfor Havnen, dels paa Amagers Grund og dels paa Byens Side. Paa disse Skibe, blandt hvilke der var to, som havde gjort den første Rejse med til Ostindien, blev bygget to Blokhuse, »mellem hvilke Farten er ud og ind til Staden«. Endnu tidligere maa der dog ogsaa have været Blokhuse

*) Nuværende søndre Toldbod.

Made with