KjøbenhavnsToldbod

29 dér, idet der i Prammændenes og »Møndrikernes« Lavs-Skraa af 1622 paalægges disse at bo indenfor Portene, at ikke deres Pramme og Baade skulde blive misbrugte ved Nattetide udenfor Bommen eller udenfor Blokhusene, til kgl. Majestæts Tolds og Byens Forkrænkelse. — Det var imidlertid først i December Maaned 1626, at Arbejdet her ude rigtig tog Fart; de fornødne Pengemidler maatte jo først for­ skaffes, og dette skete paa samme Maade som altid paa daværende Tidspunkt, naar Kongerne ikke saa anden Udvej, nemlig ved at for­ høje »Tolden udi Sund og Bælt«. Desuden maatte de omboende Bøn­ der — omboende vel endda i ret vid Forstand — levere Arbejde in natura, dels ved at køre Sten, Grus, Tømmer og deslige, dels ved Jordarbejde, hvortil forøvrigt ogsaa Soldater anvendtes. Da det hele Anlæg jo for en stor Del lagdes i den aabne Strand, var det intet let Arbejde. Kampesten »saa store som to Heste kan age« førtes til Ar­ bejdsstedet; der anlagdes Dæmninger og Stenkister og der nedram­ medes store Tømmerstokke. Granitstenene hentedes paa Amager og kørtes derfra den lange Vej herud. I Bygningsregnskaberne for 1628 opføres: »Til det nye Pæleværk at forbringe imellem Plankerne 130 Par islandske Vanter, 3 Par islandske Hoser, 9 Alen 1 Kvarter gam­ melt Klæde, 319 Alen islandsk Vadmel og 700 Alen skaansk Vadmel«, men hvilken Anvendelse der er gjort af disse Varer, meldes der ikke noget om. 1629 anføres: »14.— 19. December, 58 Personer gravet udi et Dige, som Hans Majestæt lod grave fra Nørreport til S. Anne Bro«. Samtidigt, anlagdes der Vandmøller til at føre Vandet ud af de efterhaanden inddæmmede Arealer, og ved det yderste Blokhus ned­ rammedes Pæle; i 1630 var endelig Arbejdet saa vidt fremskredet, at Toldboden kunde forlægges her ud fra den Bygning, for Enderi af Knippelsbro, hvor den de sidste Aar havde være.t tilhuse. Den nye Tolclbocls Udseende paa dette Tidspunkt kan vel nærmest betegnes som en fra Strandbredden langt fremskudt Dæmning paa opfyldt Grund i Stranden, og denne Dæmnings yderste Punkt maa have været omtrent dér, hvor nu Bombroen begynder. Kystreguleringen fandt først Sted paa et langt senere Tidspunkt. Da den tidligere omtalte Jonas Heinemark blev beskikket til Tolder, fik han samtidig det Hverv at være »Bygningsskriver ved den nye Bygning ved S. Anne Bro«, hvor han skulde føre Tilsyn med det Arbejde, der blev fore­ taget. Paa Amagersiden lige over for den nye Toldbod var der ogsaa, ved Hjælp af nedsænkede Skibe frembragt en Grund, hvorpaa et be­ fæstet Blokhus blev opført. Denne ved Kunst dannede Grund eller Holm fremtraadte nu som en Afslutning af den store naturlige Grund Revshalen, der, som en Fortsættelse af Amager, i en stor Bue løb om