CE Maskindirektiv 2006-42-EF
1.2.2
Betjeningsanordninger (fortsat)
. . . Om nødvendigt skal det sikres, at maskinen kun kan styres fra betjeningspladser, der er anbragt på et eller flere forud fastsatte områder eller steder. . . . § 196 Betjeningspladsernes placering Kravet i syvende afsnit i punkt 1.2.2 skal sikre, at den plads, hvorfra operatøren styrer maskinen, er placeret uden for maskinens farlige områder og så vidt muligt anbragt således, at operatøren kan sikre, at andre personer ikke udsættes for risici. Der skal tages særlig hensyn til dette krav i forbindelse med anvendelse af bevægelige betjeningsanordninger, såsom håndholdte betjeningsanordninger eller fjernbetjeninger. I forbindelse med risikovurderingen skal der tages hensyn til risikoen for, at operatøren betjener maskinen fra en farlig plads, herunder et område, hvor der er risiko for at blive klemt eller ramt af nedfaldende eller udslyngede genstande. . . . Når der er flere betjeningspladser, skal styresystemet være konstrueret således, at når en plads betjenes, er umuligt at anvende de øvrige; dette gælder dog ikke stopanordninger og nødstop. . . . § 197 Flere betjeningspladser Kravene i ottende afsnit i punkt 1.2.2 vedrører maskiner med to eller flere betjeningspladser, der er beregnet til at blive anvendt skiftevis, enten af en enkelt operatør eller af to eller flere operatører, til at udføre flere opgaver eller betjene maskinen i forskellige faser af arbejdet. Med henblik på at undgå forvirring eller modstridende ordrer skal betjeningsanordningerne ved hver enkelt betjeningsplads være forbundet med styresystemet på en sådan måde, at det, når den ene pult betjenes, er umuligt at anvende de øvrige. Det gælder dog ikke stopanordninger og nødstop. 1.2.2 Betjeningsanordninger (fortsat) . . . Når en maskine har to eller flere betjeningspladser, skal alle pladser være udstyret med alle nødvendige betjeningsanordninger, uden at dette indebærer, at operatørerne generer hinanden eller bringer hinanden i en farlig situation. § 198 Flere betjeningspladser Sidste afsnit i punkt 1.2.2 finder anvendelse på maskiner med to eller flere betjeningspladser, som kan anvendes samtidig. Det gælder typisk samlinger af maskiner, hvor forskellige dele af samlingen har deres egen betjeningsplads – jf. § 38: kommentarer til artikel 2, litra a), fjerde led. Det overordnede styresystem for en sådan samling og tildelingen af betjeningsfunktioner til de forskellige 1.2.2 Betjeningsanordninger (fortsat)
173
Made with FlippingBook