CE Maskindirektiv 2006-42-EF

betjeningspladser skal være konstrueret på en sådan måde, at ordrer fra én betjeningsplads ikke generer operatører ved andre betjeningspladser eller bringer dem i en farlig situation. Der skal træffes særlige forholdsregler, hvis igangsætningen af én del af samlingen automatisk igangsætter en anden del – jf. § 199: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.3. Igangsætning Maskinen må kun kunne sættes i gang ved en bevidst handling i forbindelse med en betjeningsanordning, der er beregnet hertil. Det samme gælder: − ved genstart efter et stop, uanset årsagen til dette − ved en væsentligt ændring af driftsforholdene. Genstart eller ændring af driftsforholdene kan dog ske ved bevidst påvirkning af en anden anordning end den fastsatte betjeningsanordning, hvis dette ikke medfører nogen farlig situation. Ved automatisk kørsel med en maskine kan det tillades, at igangsætning af maskinen, genstart efter stop eller ændring af driftsforholdene sker uden menneskelig indgriben, hvis dette ikke medfører farlige situationer. Hvis en maskine har flere igangsætningsanordninger og dette medfører risiko for, at operatørerne bringer hinanden i fare, skal der installeres yderligere anordninger for at undgå denne risiko. Hvis sikkerheden kræver, at igangsætning og/eller stop skal ske ifølge en specifik sekvens, skal der findes anordninger, der sikrer, at den korrekte rækkefølge følges. § 199 Igangsætning Kravene i punkt 1.2.3 er beregnet til at forhindre utilsigtet eller uventet igangsætning, som er almindelige årsager til alvorlige ulykker i forbindelse med maskiner. Det grundlæggende krav i første afsnit i punkt 1.2.3 er, at maskinen kun må sættes i gang, når operatøren giver en startordre ved at benytte en betjeningsanordning, der er beregnet hertil. Dette krav finder anvendelse på den første igangsætning af maskinen i begyndelsen af en betjeningsperiode. I henhold til andet afsnit i punkt 1.2.3 finder dette grundlæggende krav også anvendelse på genstart efter stop eller ved en væsentlig ændring af driftsforholdene, f.eks. en justering af maskinens hastighed. Igangsætning må således som hovedregel f.eks. ikke ske ved lukning af en bevægelig afskærmning med tvangskobling eller ved udløsning af en stopanordning eller et nødstop – jf. § 200-202: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.4. I henhold til tredje afsnit i punkt 1.2.3 finder kravet om en specifik betjeningsanordning, der er beregnet til start eller genstart efter stop, imidlertid ikke anvendelse ved start efter stop eller ændring af driftsforholdene, hvis anvendelsen af en anden anordning ikke medfører nogen farlig situation. Det er således f.eks. i undtagelsestilfælde muligt at styre igangsætningen af visse af maskinens funktioner ved at lukke en afskærmning med tvangskobling 1.2.3

174

Made with