CE Maskindirektiv 2006-42-EF

§ 13 Formel indsigelse mod standarder og sikkerhedsklausuler Den ellevte betragtning betyder, at proceduren for indsigelse mod en harmoniseret standard (en såkaldt formel indsigelse) og sikkerhedsproceduren for behandling af ikkeoverensstemmende og farlige produkter er forskellige procedurer, der er omhandlet af hver sin artikel i direktivet – § 119-121: kommentarer til artikel 10, og § 122-126: kommentarer til artikel 11. (12) Ibrugtagningen af en maskine i den i dette direktiv nævnte forstand bør kun vedrøre anvendelsen af selve maskinen til den forudsatte anvendelse eller anden anvendelse, der med rimelighed kan forudses. Dette udelukker ikke, at der eventuelt fastsættes anvendelsesbetingelser, som ikke vedrører selve maskinen, når blot sådanne betingelser ikke medfører ændringer af maskinen i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. § 14 Bestemmelser om brug af maskiner Den tolvte betragtning er en præcisering af begrebet ibrugtagning af maskiner, som er omfattet af maskindirektivet – jf. § 86: kommentarer til artikel 2, litra k). Ibrugtagning skal skelnes fra brug af maskiner, som kan være underlagt medlemsstaternes bestemmelser, navnlig i forbindelse med EU-lovgivningen om brug af arbejdsudstyr – jf. § 139 og 140: kommentarer til artikel 15. (13) Det er ligeledes nødvendigt at indføre en passende mekanisme, der gør det muligt at vedtage specifikke foranstaltninger på fællesskabsplan, hvorefter medlemsstaterne anmodes om at forbyde eller begrænse markedsføringen af visse typer maskiner, der udgør en sikkerheds- og sundhedsrisiko for personer, enten som følge af mangler i de relevante harmoniseringsstandarder eller på grundlag af deres tekniske karakteristika, eller at underkaste sådanne maskiner særlige betingelser. For at sikre en passende vurdering af behovet for sådanne foranstaltninger, bør disse træffes af Kommissionen, bistået af en komité, i lyset af høringer af medlemsstaterne og andre interesserede parter. Eftersom sådanne foranstaltninger ikke er umiddelbart bindende for erhvervsdrivende, bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse heraf. Sikkerhedsproceduren ifølge artikel 11 kræver, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at håndtere de særlige typer af maskiner, som ikke overholder kravene i direktivet og udgør en sundheds- og sikkerhedsrisiko for personer. Den trettende betragtning omhandler en bestemmelse, som gør det muligt at træffe foranstaltninger på EU-plan, hvis det viser sig, at en hel gruppe af ensartede modeller af maskiner udgør den samme risiko – jf. § 118: kommentarer til artikel 9. De pågældende foranstaltninger skal forelægges for Maskinudvalget (i daglig dansk tale også Maskinkomiteen) i henhold til forskriftsproceduren med kontrol – jf. § 147: kommentarer til artikel 22. § 15 Foranstaltninger til håndtering af grupper af farlige maskiner med samme risiko

19

Made with