CE Maskindirektiv 2006-42-EF

(14) De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav skal være opfyldt for at sikre, at maskinen er sikker. Disse krav skal håndhæves under hensyntagen til de gældende standarder på fremstillingstidspunktet samt til tekniske og økonomiske krav. § 16 Gældende standarder (state of the art) I betragtning 14 præsenteres begrebet de gældende standarder (også kaldet teknisk stade eller state of the art), som der skal tages hensyn til ved anvendelse af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I – jf. § 161 og 162: kommentarer til bilag I, Generelle principper, punkt 3. (15) Hvis maskinen kan anvendes af en forbruger, dvs. en operatør, der ikke er professionel, skal fabrikanten tage hensyn til dette ved konstruktionen og fremstillingen. Det samme gælder, hvis maskinen normalt anvendes til at levere en tjeneste til en forbruger. § 17 Maskiner, der anvendes af en forbruger Maskindirektivet gælder både maskiner, der anvendes af arbejdstagere på en arbejdsplads, og maskiner, der anvendes af forbrugere, eller som anvendes til at levere en tjeneste til en forbruger. Generelt skal der ved konstruktion og fremstilling af maskiner tages hensyn til den tilsigtede brug. I betragtning 15 understreges det, at maskinfabrikanten skal tage hensyn til, om maskinen er tiltænkt professionelle brugere eller ikkeprofessionelle brugere, eller om den er beregnet til at blive anvendt til at levere en tjeneste til en forbruger. Direktivet indeholder et specifikt krav til udarbejdelsen af brugsanvisningen til maskiner, der er beregnet til at blive anvendt af ikkeprofessionelle brugere – jf. § 259: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.1, litra d). § 18 Delmaskiner I betragtning 16 præsenteres begrebet delmaskine – jf. § 46: kommentarer til artikel 1, stk. 1, litra g), og stk. 2, litra g). Markedsføring af delmaskiner er omfattet af en specifik procedure – jf. § 131: kommentarer til artikel 13. Delmaskiner kan ikke fuldt ud overholde sundheds- og sikkerhedskravene i bilag I, eftersom visse risici kan opstå, fordi maskinen ikke er fuldstændig, eller hidrøre fra grænsefladen mellem delmaskinen og resten af maskinen eller samlingen af maskiner, som delmaskinen skal indgå i. Imidlertid skal fabrikanten af delmaskiner i en inkorporeringserklæring angive, hvilke af de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav vedkommende har opfyldt – jf. § 385: kommentarer til bilag II, punkt 1, del B, og § 394: kommentarer til bilag VII, del B. (16) Selv om ikke alle kravene i dette direktiv gælder for delmaskiner, er det vigtigt, at den frie bevægelighed for sådanne maskiner sikres gennem en særlig procedure.

20

Made with