CE Maskindirektiv 2006-42-EF

§ 258 Hindring af forudseelig forkert brug I punkt 1.7.4.1, litra c), fremhæves det, at brugsanvisningen er en af metoderne til at hindre forkert brug af maskinen. Det indebærer, at fabrikanten ved udarbejdelsen af brugsanvisningen for hvert af de aspekter, som står opført i punkt 1.7.4.2, skal tage højde for, hvordan maskinen kan blive brugt forkert, ud fra erfaringer med tidligere brug af tilsvarende maskiner, undersøgelser af ulykker og viden om forudsigelig menneskelig adfærd – jf. § 172: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.1, litra i), og § 175: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.2, litra c). For maskiner, der er bestemt til at blive anvendt af ikke-professionelle brugere, skal affattelsen og præsentationen af brugsanvisningen tage hensyn til det generelle uddannelsesniveau og den indsigt, som med rimelighed kan forventes af disse brugere. § 259 Brugsanvisninger til ikkeprofessionelle brugere I punkt 1.7.4.1, litra d), skelnes der mellem maskiner, der er bestemt til at blive anvendt af ikkeprofessionelle operatører, og maskiner, der er bestemt til professionelt brug. Affattelsen og præsentationen af brugsanvisningen skal være tilpasset de brugere, som den henvender sig til. Brugsanvisninger til ikkeprofessionelle brugere skal affattes og præsenteres på et sprog, der kan forstås af lægmand, og man skal undgå at anvende specialiseret teknisk terminologi. Dette krav er ligeledes relevant for maskiner, der kan anvendes af såvel professionelle som ikkeprofessionelle brugere. Hvis maskiner, der er beregnet til privat brug, leveres med visse elementer, der er afmonteret med henblik på transport og emballering, skal der lægges særlig vægt på at sikre, at monteringsvejledningen er fuldstændig og detaljeret og indeholder tydelige, præcise og entydige diagrammer, tegninger eller fotografier – jf. § 264: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra i). I type C-standarderne for bestemte kategorier af maskiner specificeres brugsanvisningernes indhold, men de indeholder generelt ingen vejledning om affattelsen og præsentationen. Standard EN ISO 12100-2 172 indeholder en generel vejledning om affattelsen af brugsanvisningen. Selv om der ikke er tale om en harmoniseret standard i henhold til maskindirektivet, kan vejledningen i standard EN 62079 173 om udarbejdelsen og præsentationen af vejledninger ligeledes være nyttig, for så vidt angår brugsanvisninger for maskiner. 1.7.4.1 Generelle principper for udarbejdelsen (fortsat) . . . d)

172 EN ISO 12100-2:2003+A1:2009 – Maskinsikkerhed – Grundlæggende begreber og generelle principper for konstruktion – Del 2: Tekniske principper (ISO 12100-2:2003) – se standardens punkt 6. 173 EN 62079:2003 – Udarbejdelse af vejledninger – Strukturering, indhold og fremstilling.

232

Made with