CE Maskindirektiv 2006-42-EF

1.7.4.2 Brugsanvisningens indhold Alle brugsanvisninger skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende informationer: a) fabrikantens og dennes repræsentants firmanavn og fulde adresse b) maskinens betegnelse, som anført på selve maskinen, bortset fra serienummeret (jf. punkt 1.7.3.) . . . § 260 Brugsanvisningens indhold – informationer om fabrikanten og maskinen Punkt 1.7.4.2 indeholder et sammendrag af de hovedelementer, som fabrikanten skal medtage i sin brugsanvisning. Med ordet mindst angives det, at denne liste ikke skal anses for at være udtømmende. Hvis en information, der er nødvendig for sikker brug af maskinen, ikke er nævnt i punkt 1.7.4.2, litra a)-v), skal den således medtages i brugsanvisningen. Udtrykket "hvor det er relevant" betyder, at de aspekter, der er nævnt i punkt 1.7.4.2, litra a)-v), kun skal medtages i brugsanvisningen, hvis de er relevante for den pågældende maskine. Oplysningerne i punkt 1.7.4.2 er de samme informationer som dem, der skal anføres på maskinen – jf. § 250: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.3. I brugsanvisningen skal maskinens betegnelse imidlertid skrives fuldt ud på sproget i brugsanvisningen. Serienummeret er ikke nødvendigt, da fabrikantens brugsanvisning almindeligvis omfatter en model eller en type af maskine, snarere end et særskilt produkt. Hvis der er flere varianter af samme model af en maskine, skal det præciseres over for brugeren, hvilke specifikke dele af brugsanvisningen der finder anvendelse på de enkelte varianter. På samme måde skal det, hvis brugsanvisningen omfatter mere end en model eller type, f.eks. hvis den omfatter flere modeller eller typer af maskiner i samme serie, præciseres over for brugeren, hvilke specifikke dele af brugsanvisningen der finder anvendelse på den enkelte model eller type. . . . c) EF-overensstemmelseserklæringen eller et dokument, der angiver indholdet af EF-overensstemmelseserklæringen og maskinens karakteristika, men ikke nødvendigvis serienummeret og underskriften . . . § 261 Medtagelse af EF-overensstemmelseserklæringen i brugsanvisningen Punkt 1.7.4.2, litra c), vedrører medtagelsen af EF-overensstemmelseserklæringen i brugsanvisningen. EF-overensstemmelseserklæringen skal i lighed med brugsanvisningen være vedlagt maskinen – jf. § 103: kommentarer til artikel 5, stk. 1. For at opfylde denne forpligtelse kan fabrikanten vælge mellem de to nedenstående alternativer: − Den undertegnede EF-overensstemmelseserklæring vedlægges brugsanvisningen. Dette er hensigtsmæssigt, hvis det drejer sig om enkeltstyksprodukter eller om maskiner, der fremstilles i et lille antal. 1.7.4.2 Brugsanvisningens indhold (fortsat)

233

Made with