CE Maskindirektiv 2006-42-EF

− direktiv 2002/72/EF 179 om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler. Hvis de materialer, der er beregnet til at komme i berøring med fødevarer, og som indgår som en del af en maskine, er ledsaget af en skriftlig erklæring (såsom en overensstemmelseserklæring i henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1935/2004), skal denne erklæring være vedlagt maskinens tekniske dossier ifølge bilag VII, del A, punkt 1, litra a). Hvis dette ikke er tilfældet, skal fabrikanten af maskinen i det tekniske dossier for maskinen dokumentere de pågældende materialers egnethed. Det fastsættes i punkt 2.1.1, litra b) og c), at maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at den let kan rengøres fuldstændigt, og at stoffer, som kan forurene fødevarerne og de kosmetiske eller farmaceutiske produkter, som f.eks. affald, rengørings-, desinfektions- og skyllemidler, skal kunne løbe helt ud af maskinen. Hvis rør eller slanger anvendes til fremføring af fødevarer, kosmetiske eller farmaceutiske produkter, kan de forbindes med skruegevind, under forudsætning af at disse gevind er isoleret fra produktgennemstrømningen ved hjælp af f.eks. passende pakninger eller ringe, således at de ikke er i direkte berøring med det produkt, der forarbejdes. Det fastslås i punkt 2.1.1, litra d), at maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at forurenende stoffer fra maskinens miljø, såsom støv eller fedt, eller levende organismer som insekter hindres i at trænge ind i områder af maskinen, der ikke kan rengøres, og således, at organisk materiale ikke kan samle sig i disse dele. I henhold til punkt 2.1.1, litra e), skal maskinen være konstrueret og fremstillet således, at hjælpestoffer, der anvendes sammen med maskinen, som f.eks. smøremidler eller hydraulikvæsker, ikke kan forurene levnedsmidler, kosmetiske eller farmaceutiske produkter. Kravet i punkt 2.1.2 supplerer de generelle krav vedrørende brugsanvisningen, som er fastsat i punkt 1.7.4. I henhold til punkt 2.1.2 skal fabrikanten af maskinen anføre de relevante rengøringsmetoder, herunder metoderne til at rengøre dele, der normalt er utilgængelige, eller hvortil adgang kan være farlig. Fabrikanten skal ligeledes anføre, hvilke rengøringsmidler der skal bruges. Fabrikanten af maskinen skal ikke specificere særlige mærker af rengøringsmidler, men skal angive de relevante egenskaber for de produkter, der skal anvendes, herunder især med hensyn til kemikaliebestandigheden og den mekaniske resistens hos de materialer, de udgør maskinens bestanddele. Om nødvendigt skal der advares mod brugen af uegnede rengøringsmidler. De generelle specifikationer for hygiejnekravene for maskiner er fastsat i standard EN ISO 14159 180 . Specifikationerne for hygiejnekrav for fødevaremaskiner er fastsat i standard EN 1672-2 181 . 178 Rådets direktiv af 15. oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om keramiske genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler – EFT L 277 af 20.10.1984, s. 12. 179 Kommissionens direktiv 2002/72/EF af 6. august 2002 om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler – EFT L 220 af 15.8.2002, s. 18. 180 EN ISO 14159:2008 – Maskinsikkerhed – Hygiejnekrav ved konstruktion af maskiner (ISO 14159:2002).

249

Made with