CE Maskindirektiv 2006-42-EF

Bilag II, punkt 1, del B (fortsat) . . . Inkorporeringserklæringen skal indeholde følgende oplysninger: 1. delmaskinefabrikantens firmanavn og fulde adresse og eventuelt dennes repræsentants navn og adresse 2. navn og adresse på den person, som har bemyndigelse til at samle den relevante tekniske dokumentation, og som skal være etableret i Fællesskabet 3. beskrivelse og identifikation af delmaskinen inklusive: generisk betegnelse, funktion, model, type, serienummer og handelsbetegnelse 4. et afsnit, der indeholder en erklæring om, hvilke af de væsentlige krav i dette direktiv, der finder anvendelse og er opfyldt, og at den relevante tekniske dokumentation er udarbejdet i overensstemmelse med bilag VII, del B, og eventuelt et afsnit, der erklærer at delmaskinen er i overensstemmelse med andre relevante direktiver. Disse henvisninger skal være til de tekster, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende 5. en forpligtelse til efter en behørigt begrundet anmodning fra de nationale myndigheder at fremsende relevant dokumentation om en delmaskine. Denne forpligtelse omfatter fremsendelsesmåden og berører ikke de ophavsrettigheder, som delmaskinens fabrikant har 6. en erklæring om, at delmaskinen ikke må tages i brug, før den færdige maskine, som den skal inkorporeres i, er blevet erklæret som værende i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, når det er relevant 7. sted og dato for erklæringen 8. den persons identitet og underskrift, som har bemyndigelse til at udarbejde erklæringen på vegne af fabrikanten eller dennes repræsentant. . . . § 385 Inkorporeringserklæringens indhold De følgende kommentarer vedrører de nummererede afsnit (stk.) i bilag II, punkt 1, del B: 1. Kommentarerne til bilag II, punkt 1, del A, stk. 1, finder anvendelse. 2. Med hensyn til den person, der har bemyndigelse til at samle den tekniske dokumentation, gælder kommentarerne til bilag II, punkt 1, del A, stk. 2, vedrørende den person, der har bemyndigelse til at udarbejde det tekniske dossier. 3. Kommentarerne til bilag II, punkt 1, del A, stk. 3, finder anvendelse. 4. Maskindirektivet indeholder ingen bestemmelser om, hvilke af de gældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav fabrikanten af delmaskinen skal anvende og opfylde. Der kan tages højde for følgende betragtninger, når der skal træffes beslutning om, hvorvidt visse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav skal anvendes og opfyldes:

333

Made with