CE Maskindirektiv 2006-42-EF

− Det er muligt, at fabrikanten af delmaskinen ikke kan foretage en fuldstændig vurdering af visse risici, som afhænger af den måde, hvorpå delmaskinen bliver inkorporeret i den færdige maskine. − Fabrikanten af delmaskinen kan blive enig med fabrikanten af den færdige maskine om en opgavefordeling, hvorefter det bliver overladt til fabrikanten af den færdige maskine at anvende og opfylde visse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. I den pågældende sætning i bilag II, punkt 1, del B, stk. 4, skal fabrikanten af delmaskinen anføre i inkorporeringserklæringen, nøjagtig hvilke af de gældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav der finder anvendelse og er opfyldt. Hvis der er opfyldt et bestemt væsentligt sikkerheds- og sundhedskrav for visse dele eller aspekter af delmaskinen, men ikke for andre, skal dette anføres. Det skal i monteringsvejledningen for delmaskinen anføres, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger med hensyn til de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der ikke er opfyldt, eller som kun er delvist opfyldt – jf. § 390: kommentarer til bilag VI. Fabrikanten af delmaskinen skal ligeledes anføre, at han har udarbejdet den relevante tekniske dokumentation, hvoraf det fremgår, hvordan disse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er blevet anvendt – jf. § 394: kommentarer til bilag VII, del B. Hvis delmaskinen (eller en del heraf) er omfattet af andre EU-bestemmelser ud over maskindirektivet, skal det ligeledes erklæres, at delmaskinen er i overensstemmelse med de øvrige relevante direktiver eller forordninger – jf. § 91 og § 92: kommentarer til artikel 3. Hvis disse direktiver eller forordninger indeholder krav om en EF-overensstemmelseserklæring, skal der udarbejdes en EF-overensstemmelseserklæring for delmaskinen i henhold til disse bestemmelser. Denne overensstemmelseserklæring skal herefter indgå i det tekniske dossier for den færdige maskine – jf. § 392: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 1, litra a). 5. Den forpligtelse, der er omhandlet i bilag II, punkt 1, del B, stk. 5, vedrører fabrikanten af delmaskiners forpligtelse til efter behørigt begrundet anmodning fra en af medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder at fremsende alle de oplysninger, der er relevante for sundheden og sikkerheden, og især den relevante tekniske dokumentation – jf. § 394: kommentarer til bilag VII, del B. Da inkorporeringserklæringen for delmaskinen skal indgå i det tekniske dossier for den færdige maskine – jf. § 392: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 1, litra a) – har fabrikanten af den færdige maskine således overtaget sin leverandørs forpligtelse til efter en behørigt begrundet anmodning at fremsende den relevante tekniske dokumentation til markedsovervågningsmyndighederne. Ophavsrettigheder, som fabrikanten af delmaskinen har, er beskyttet i kraft af, at markedsovervågningsmyndighederne er forpligtede til at behandle de oplysninger fortroligt, som de kommer i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af deres opgaver – jf. § 143: kommentarer til artikel 18, stk. 1.

334

Made with